Åbent hus hos Local Fitness i Sæby
SÆBY: Lørdag den 1. november inviterer Local Fitness på Aalborgvej 81B til åbent hus fra klokken 9 til 14.
Her kan besøgende opleve den gode stemning i centret, få en rundvisning og nyde lidt godt til ganen.
Dagen byder på masser af aktivitet, blandt andet spinning med instruktør Sanne Deela, crossdance med Malene Krogsholt Sørensen og pump med Rikke Gadensgaard.
Hos Local Fitness er der plads til alle – også børn fra 6 år, som kan træne sammen med deres forældre. Centret tilbyder desuden flere forskellige abonnementstyper, herunder gruppeabonnementer, så der er noget for enhver.
2025 har bragt nye ansigter til Local Fitness, hvor Sanne Christiansen er ansat som områdeleder med ansvar for centrene i Hjørring, Sæby, Aabybro og Ebeltoft, og i Sæby er Jane Tamborg tiltrådt som centeransvarlig.
Jane er certificeret coach, skyggevejleder samt par- og relationscoach, og på dagen vil hun være til stede for at fortælle om, hvordan coaching kan hjælpe mennesker til personlig udvikling og til at stå stærkere i livet.
Local Fitness har desuden flere spændende planer for det kommende år, herunder opstart af nye seniorhold og introhold, som bliver tilbudt gratis. Her vil Christina Friis og Rikke Koldbro stå klar til at byde både nye og gamle medlemmer velkommen til et aktivt fællesskab i Local Fitness.