Billede beskrivelse

20 års jubilæum: Flemming trækker norske venner med til hjemstavnen

08. juni 2024 kl. 14.43

FREDERIKSHAVN: Flemming Kristiansen og hans venner er et vaskeægte veteranhold, når det kommer til Rock i Frederikshavn.

I år har det garvede hold nemlig 20 års jubilæum med musikfesten. Og det er på trods af, at de fleste af dem ikke engang er danskere.

- Jeg er født på Læsø, men flyttede for mange år siden til Norge. Der skulle bare ske noget nyt. Men jeg har været til Rock i Frederikshavn de sidste mange, mange år, fortæller eksildanskeren, der stadig bor i Norge.

I starten var det bare Flemming Kristiansen og hans kone, der tog til Rock i Frederikshavn. Det var dengang, det stadig var en to-dags festival. Men hen ad vejen er flere af hans norske venner kommet til.

- Ja, på et tidspunkt skulle de klovne der jo så til at komme med, siger Flemming Kristiansen med et grin.

Hans norske ven kvitterer med et dask.

Det er dog ikke en ren herretur. De fire kammeraternes koner er nemlig også med. Og som deres tradition byder det, er de alle klædt i polkakjoler, der næsten matcher Flemming Kristiansens skinnende guldsæt.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste