Billede beskrivelse

Dorthe er selv faldet i: Her er årets julegave-hit

20. december 2023 kl. 16.00

Julen 2023 indrammes af én særlig trend. Årets store julegavehit er entydigt airfryeren. Over alt i landet storsælger det nye køkkenvidunder, der på kort tid har revolutioneret måden at tilberede mad.

Hos Kop & Kande i Brønderslev er meldingen den samme. Airfryers langes over disken i et omfang, der overgår alle andre produkter. 

Det konstaterer butikschef Dorthe Viborg Fonager. Hun tøver ikke med at kalde airfryeren for en mindre revolution. 

- Der er altid noget, som sælger mere end andet op mod jul. Men ikke så entydigt som i år. Jeg tror der er én eller flere airfryers under stort set alle juletræer i Brønderslev i år. Det er helt vildt, så mange vi sælger, fastslår Dorthe. 

Billede beskrivelse

Hun beretter videre, at det smarte køkkenaggregat udgør et forrygende supplement til den traditionelle ovn.

- Den kan bruges til rigtig mange retter. Nu er det snart jul og eksempelvis er det oplagt at tilberede en flæskesteg i en airfryer. Man er sikker på sprøde sværd. Også kylling bliver rigtig lækkert, ligesom man kan bage brød, pommes-fritter og meget andet deri. Der er kun behov for minimalt med fedtstof og så kræver airfryeren ikke en lang opvarmningstid. Det betyder, at maden tilberedes hurtigere med et lavere energiforbrug, forklarer Dorthe, der naturligvis selv har en airfryer i sit eget køkken. 

- Jeg kan ikke undvære den. Derhjemme laver vi rigtig meget mad i vores airfryer. Og vi bliver stadig klogere på, hvor meget man rent faktisk kan tilberede i den.

Dorthe fortæller, at airfryers fås i størrelser fra 5 til 10 liter. Priserne begynder ved 500 kr., mens de dyreste ligger i prislejet omkring 2.500 kr. 

Naturligvis findes der ligeledes et stort og bredt tilbehørsprogram, der også er oplagt som gaveidéer.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste