Seneste nyt
Billede beskrivelse

Change åbnede med kæmpe rykind

07. juli 2024 kl. 11.02

BRØNDERSLEV: Lingeri-kæden Change er kommet til Brønderslev. 

Fredag blev dørene slået op til en stor outlet-butik på Peder Møllers Plads. Åbningen blev et solidt trækplaster. 

Hele dagen strømmede det ind med kunder, der ville have fingre i de gode tilbud. 

- Vi er meget tilfredse, siger outlet-manager hos Change, Maria Skøtt. 

- Vi har set Brønderslev som en god by for en outlet-butik. Nu tester vi i første omgang interessen i 2 måneder, hvorefter vi kan forlænge lejeaftalen. Og går det rigtig godt er det muligt, at vi etablerer os permanent i byen, tilføjer Maria Skøtt. 

Billede beskrivelse

Hun beretter videre, at outlet-butikken i Brønderslev omfatter et bredt udvalg designs fra Change. 

- Vi har bh’er i hele 88 størrelser. Desuden sælger vi både hjemmetøj og nattøj. Det hele er til meget rimelige priser, for udvalget er jo baseret på udgåede varer i vores koncept-butikker. I stedet for at konfiskere varerne har vi hos Change valgt at gøre en indsats for bæredygtigheden. Vi sælger dem med solide rabatter, hvilket langt fra er kutyme i tøjbranchen, fastslår Maria Skøtt.

Den nye outlet-butik i Brønderslev holder åbent alle hverdage mellem 10 og 18 samt lørdage mellem 10 og 14.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste