Billede beskrivelse

Sanne fra Dronninglund skal være med i "Landmand søger Kærlighed"

27. april 2023 kl. 16.00

Forberedelserne til årets sæson af det populære tv-program "Landmand søger Kærlighed" er i gang, og der er udvalgt seks landmænd, der skal være med. En af dem er 47-årige Sanne Madsen, der bor i Dronninglund.

Hun har selv fulgt med i de tidligere sæsonen af "Landmand søger Kærlighed".

- Jeg er spændt på, om der overhovedet er nogen, der skriver til mig, og hvem de er. Så må vi se, om jeg kunne være heldig, at der var en, hvor det bliver virkelig interessant. Og ellers tænker jeg, at vi får en rigtig sjov og god oplevelse. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at det bliver virkelig sjovt at prøve, og jeg tror, jeg kommer til at lære en del om mig selv, fortæller Sanne Madsen.

Sanne Madsen bor nær Dronninglund Storskov, hvor hun avler islandske heste. Hun har også to katte og to hunde. Samtidig har hun også noget jord, som hun har planer om at omlægge til et sted for insekter, og hun har også planer om at lave bistader.

Optagelserne med Sanne Madsen begynder i starten af juni, og programmet med de seks landmænd sendes i starten af august på TV2. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste