Vil åbne museum for kontroversiel kunstner

Der var stof nok til forargelse: En Judas med sprængt bug ilagt svinetarme fyldt med cement. En Kristus i cement. Portrætbuster i ler af Hitler, Stalin, Churchill og mange flere. Tag dertil et maleri, hvor Getsemanes Have ses og opleves i en dansk æblehave.

Det var blot noget af det brænde, pastor Laier i 1930erne og fremefter lagde på forargelsens bål. Både da han var præst i Hjallerup og senere efter sin fyring i 1937, hvor han fortsatte sit kunstneriske virke og anlagde en stor skulpturhave med masser af cementskulpturer. Til Laiers store fortrydelse blev haven ifølge hans mening ødelagt, da kommunen i 1967 lavede omfartsvejen og inddrog halvdelen af Laiers Have.

85-årige Benny Laier, søn af Anton Laier, er glad for arbejdsgruppens forslag til et nyt museum. Foto: Jørgen Ingvardsen

De fleste af skulpturerne står stadig i og omkring Laiers gamle bolig på Håndværkervej, og stedet besøges hvert år af mange mennesker for trods den megen dramatik om Laier, så anerkendes han i dag som en stor og banebrydende kunstner, der har inspireret en række kunstnere. Han har ligeledes været udstillet på de fleste danske museer adskillige gange.

For at give Anton Laier den plads i kulturhistorien, som mange mener, han fortjener, har en arbejdsgruppe den seneste tid arbejdet med planer om at udvide museet. Klaus Marthinus er idémand og projektleder. Han har arbejdet med fænomenet Laier i næsten 40 år, skrevet flere bøger om ham og lavet udstillinger i Aarhus og Svendborg med Laiers kunst.

- Det er en gammel kærlighed, siger han understreger, at planerne endnu er i en absolut indledende fase.

På skitseplan

- Vi er dog kommet så langt, at vi har fået en kompetent arkitekt fra København, Carsten Holgaard, til at lave en foreløbig skitse, og den vil vi gerne vil vise frem for interesserede, sagde han som optakt til et møde, hvor en arbejdsgruppe havde inviteret interesserede til først at besigtige museet i Hjallerup og derefter køre til Egnsmindesamlingen i Try for at høre mere om planerne.

Klaus Marthinus kigger på det område, hvor arbejdsgruppen håber, der på sigt kan bygges et nyt museum. Foto: Jørgen Ingvardsen

Med ved mødet, der foregik i huset på Håndværkervej, var også Laiers 85-årige søn, Benni, der glædede sig over initiativet. Selv om han ikke er så godt gående, havde han dog set, at man allerede er startet med at tynde ud i bevoksningen og fælde nogle af de store træer.

- Dem plantede far i 46, husker Benni.

- Jorden er meget sandet, og for at holde på sandet såede far korn. Det hjalp ikke, og så var det, han plantede træerne. Jeg husker også, at da grantræerne var kommet op i juletræsstørrelse, indrykkede min far en annonce i lokalavisen, hvori der stod: For to kroner må De med egen hånd og sav fælde pastor Laiers største juletræ.

Arbejdsgruppen

- Vi er en arbejdsgruppe på fem, der står bag. Vi har arbejdet nogle år på projektet, og det vigtigste har været at samarbejde med Benni og hans to børn. Vi har lavet en hensigtserklæring med familien, og det er den, der ligger til grund for det hele. Den skal omdannes til en egentlig aftale, når først en organisation kan tage vare om en museumsdrift.

En af kongstankerne er at lave et ubemandet museum. Det skal være en skulpturhave, man kan vandre gennem, ligesom man gjorde fra starten, og hvor man kan få lov til at se væsentlige dele af kunsten, påpeger Klaus Marthinus og oplyser, at der skal bygges nyt, for at give plads til alle værkerne.

Gitte Vall og Klaus Marthinus i det udstillingsrum, der betegnes 'Drivhuset'. Det rummer en række værker, men skal efter de foreløbige planer fjernes. Foto: Jørgen Ingvardsen

- Vi arbejder med det, vi kalder bygningsklodser. Dem skal der være fem af. Det nuværende hus skal være det ene, og så skal der bygges fire nye. Skulpturerne skal deles op i sektioner, der matcher hinanden i emner. Der er portrætter, de religiøse figurer, satiriske figurer og malerier. Det nuværende hus er tænkt som en formidlingsstation, hvor historien om Laier bliver fortalt. Hans kunst taler meget direkte, og den direkthed vil vi gerne iscenesætte, så man kan møde kunsten på dens egne præmisser.

Lang proces forude

- Det bliver en lang proces. Det er vigtigt, at planen bliver den rigtige, og den tager lang tid at udvikle. Endelig er der hele processen med at få den realiseret. Vi skal samarbejde med kommunen og få fonde til at stille midler til rådighed, så det er en meget lang proces, vi starter nu, siger Klaus Marthinus, der er overbevist om, at Laier er et kendt fænomen og ikke bare lokal kulturhistorie

- Han er forankret dybt i dansk kultur- og kunsthistorie. Museerne kender ham, kunsthistorikerne kender ham, og det samme gør den del af fondsverdenen, der har med kunst at gøre. Han er et kendt navn, siger han. Heri er Benni enig.

- Jeg har tit hadet at hedde Laier, og navnet har virkelig generet mig, fordi der var så mange myter om min far. Nu generer det mig ikke mere, siger Benni.

Gitte Vall og Benni Laier med nogle af Anton Laiers skulpturer i baggrunden. Foto: Jørgen Ingvardsen

Ifølge arkitektens forslag laves de fire nye bygninger i beton, så de passer til Laiers værker. De bliver aflange og i dem bliver der god plads til værkerne.

- Tiden er ikke til at lave et museum med en masse ansatte, så vi er nødt til at finde en form for ubemandet museum, hvor man kan komme når som helst og gå en tur i parken. Der bliver store glaspartier i bygningerne, så man kan se værkerne. Naturligvis kommer der en organisation bag, som kan sørge for, at der også bliver adgang til bygningerne, og som kan stå for diverse arrangementer. Vi stiler efter, at det skal være et ambitiøst projekt, men vi er klar over, at der skal skaffes mange millioner, for at det kan realiseres. Og det skal det, for det fortjener Anton Laier, slutter idémanden Klaus Marthinus.

Anton Laier døde i 1969.