Ulrik er betjent på randen af verden

I øjeblikket sidder Ulrik Eriksen på sit kontor og passer sit arbejde i afdelingen for personfarlig kriminalitet ved Nordjyllands Politi, når han da ikke slapper af i sit hjem i Dronninglund. Snart skifter han imidlertid sine omgivelser ud med den lille bygd Ittoqqortoormit i det nordøstlige Grønland. Den kaldes også Den Yderste By og er i øvrigt grundlagt af polarforsker Ejnar Mikkelsen fra Brønderslev for mange år siden. Det er her, Ulrik skal være betjent i syv måneder. Det har han prøvet før, for det er 10. gang, han tager turen derop.

- Det er en bygd på knap 400 mennesker. Jeg glæder mig meget, for den ligger på Østkysten, der skulle være noget af det smukkeste af Grønland, og der har jeg aldrig været, fortæller han.

Når det er nødvendigt at sende danske betjente til Grønland, skyldes det, at der ikke er nok lokale betjente.

- Det er naturligvis anderledes at være betjent i Grønland, men jeg ved efter foreløbig ni ophold lidt om, hvad det drejer sig om. Jeg taler ikke sproget, men kan nogle gange fornemme, hvad der bliver talt om. Jeg har hørt, at der på Østkysten er mange, der taler dansk. Der er heldigvis også en fastansat reservebetjent, der er tosproget. Han hjælper med tolkeopgaver, og det er jeg så vant til i Danmark. Her er der også mange, vi afhører med tolk, forklarer Ulrik Eriksen.

Gammel kærlighed til Grønland

- Min fascination af Grønland startede i 1991. På det tidspunkt var jeg kriminalbetjent i København, og vi var netop lige blevet færdige med den meget omtalte sag om Blekingegade Banden. Vi var nogle stykker, der kom til at snakke om Grønland, og om vi ikke skulle søge om at komme derop i en periode. Vi søgte, og seks af os fra røveriafdelingen i København kom af sted. Det var for at prøve noget andet. Ikke fordi det var for kedeligt i København. Det bliver det aldrig for en betjent, men simpelthen for at prøve noget helt andet. Desuden har jeg altid været vild med naturen og er kommet meget i Norge. Jeg kan også godt lide det selvstændige i jobbet. Man står for det hele selv og kan ikke lige tilkalde hjælp. Der er 800 km til nabostationen. Der er kun os. Man har jo det hele, og det betyder, at man er anklager i første instans i retten i alle slags sager. Jeg har siddet som anklager i sager om drab, voldtægt og røveri flere gange. Hvis sagerne bliver anket, kommer der jurister på. Vi har naturligvis en jurist, vi kan sparre med, og som kan hjælpe med anklageskrifter, fortæller Ulrik Eriksen.

Elsker at tage ansvar

- Man er meget selvstændig i Grønland. Det elsker jeg, og det gjorde jeg også, da jeg var landbetjent i Dronninglund i 13 år. Her stod jeg også med det hele, men her har man selvfølgelig hjælp, man kan trække på. Jeg kan godt lide at være ansvarlig for et hele selv. I Grønland er det mig, der har ansvaret, og der er altid brug for en betjent. Også i en lille bygd med 400 indbyggere. Sker der et eller andet, skal man være der. Det er jo dansk-grønlandsk jurisdiktion, så derfor skal der være en repræsentant. Sker det alvorlige derude, og det sker jo en gang imellem, at de kommer til at slå hinanden ihjel, så kan det ikke nytte, at det tager otte dage at komme derud.

Nabostationen ligger 800 km mod syd. Der havde de faktisk to drab i julen, og der var kun tre mand på arbejde, så de var fuldstændig lagt ned. Det tog syv dage, inden assistancen kom fra Nuuk, fortæller han.

- Man kan selvfølgelig sige, at når der sker noget alvorligt i en lille bygd, der ligger isoleret, så stikker de involverede ikke bare af. Det gør det lettere at opklare sager, men tingene skal altid underbygges. Sker der et drab, og man har en kendt drabsmand, skal tingene underbygges. Der er jo ingen forskel på en bygd i Nordgrønland og en by i Danmark. Det skal dokumenteres. Der kommer en retssag på et tidspunkt, og der kan den anklagede jo løbe fra det hele. Hvis dokumentationen ikke er i orden, falder sagen, forklarer Ulrik Eriksen.

En erfaren betjent.

- Til august har jeg 40-års jubilæum, så der er ikke mange steder i systemet, jeg ikke har været. Nu tager jeg til Grønland for 10. gang, og efter planen skal jeg hjem til oktober. Hvis myndighederne går med til det, forlænger jeg og tager syv måneder et andet sted og allerhelst i Nuuk. Så kan Solveig, min kone, komme med og måske få arbejde som bibliotekar. Så er planen faktisk, at jeg lader mig pensionere fra Grønland, når mit arbejdsliv slutter i sommeren 2023. Det har været planlagt i flere år. Sammenlagt har jeg været seks år i Grønland, og jeg har heldigvis altid haft ledelsens opbakning. Det er nok ud fra den filosofi, at en glad betjent i Grønland er bedre end en sur gammel mand, der går rundt i Aalborg. Nu ligger det ganske vist ikke til mig at være sur. Det koster alt for meget. Jeg var lidt trist en formiddag, da de nedlagde mit landbetjentdistrikt. Det var ikke i tankerne. Der er heldigvis lidt landbetjent over det, når jeg er i Grønland. Jeg tager jo ikke af sted som turist, men for at være en del af samfundet, påpeger han.

Sender rejsebreve hjem

- Jeg glæder mig meget til at komme af sted. Det har jeg nu altid gjort, men det her er alligevel noget anderledes, fordi det er på østkysten af Grønland, hvor jeg aldrig har været før. Desuden er det sidste gang, jeg bliver udstationeret, slutter Ulrik Eriksen.

Læserne vil her i avisen gennem en række artikler kunne følge Ulrik Eriksens liv og færden på randen af verden.