Billede beskrivelse

Sigurd Barret spillede for børn i Brønderslev

05. april 2022 kl. 10.33

Red Barnets Familieoplevelsesklub kunne søndag endelig fejre sin ni års fødselsdag, som var 1. januar, men på grund af corona valgte bestyrelsen at udsætte fejringen.

Det oplyser familieoplevelsesklubben, der skriver:

- Festen blev holdt i Brønderslevhallen, hvor de 70 deltagere blev mødt med flag udenfor i det smukke forårsvejr. Derefter hjalp de frivillige familierne med at finde deres plads ved de smukt pyntede borde. Formanden for klubben, Aase Jakobsen, bød familierne velkommen og kunne konstatere, at flere familier har været med fra starten. Derefter blev der serveret en dejlig to retters menu. Efter maden indtog Sigurd Barrett scenen, hvor han skabte en fantastisk stemning med sang, musik og fortælling. Han formåede hele tiden at inddrage børnene i sangene enten ved at synge med på omkvædene eller lave bevægelser til sangene. Det blev en fantastisk fødselsdagsfest, som deltagerne og de frivillige sent vil glemme.

Klubbens næste arrangementer søndag 10. april i Den Runde Pavillon i Brønderslev. Her kommer klovnen Happy og underholder med bl.a. musik og trylleri.

- Arrangementet er til støtte for børnene, der flygter fra krigen i Ukraine. Klovnene Happy giver to forestillinger. Der kan købes billetter i døren inden hver forestilling, oplyser Red Barnets Familieoplevelsesklub.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste