Rektor om ny uddannelsesreform: Det er både rigtig godt og rigtig skidt

DRONNINGLUND: Der kommer til at ske store omvæltninger på ungdomsuddannelserne de kommende år. Regeringen er netop kommet med et udspil til en ny uddannelsesreform, der vil ændre ungdomsuddannelserne grundlæggende.

Der skal således etableres en ny to-årig erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (EPX), og samtidig skærpes adgangen til de treårige gymnasiale uddannelser HHX og STX ved at hæve karakterkravet fra 5 til 6. Ambitionen er, at størstedelen af alle unge i fremtiden skal tilbydes en gymnasieuddannelse.

- Regeringens udspil til en uddannelsesreform er jeg overordnet positiv overfor, lyder det fra rektor på Dronninglund Gymnasium, Lars N. Jørgensen.

- Forslaget er jeg meget tilfreds med ud fra den betragtning, at den vil øge de unges muligheder uden for de store byer for at få en god uddannelse. Det vil jeg godt uddybe, men inden da vil jeg godt pege på regeringens udkast til en taxameterreform. Den er jeg slet ikke tilfreds med. Den har været undervejs i adskillige år, hvor vi har kørt på et niveau, hvor personalet er blevet rationaliseret, så alle løber meget hurtigere. Også hurtigere end det er menneskeligt rimeligt, siger rektor Lars N. Jørgensen.

Dronninglund Gymnasium skal ifølge regeringens reformudspil tilbyde den nye EPX uddannelse. Foto: Jørgen Ingvardsen

- Det har bare været et vilkår, mens vi har ventet på en bedring, hvor man ville tage hensyn til de mindre gymnasiers økonomiske situation. Der er heldigvis en politisk erkendelse af, at det er dyrere at drive et mindre gymnasium på landet end i de store byer. Det fremsatte udkast er en stor skuffelse og dur absolut ikke. På papiret overføres et meget stort millionbeløb fra de store til de små gymnasier, men i virkeligheden kommer pengene kun de mellemstore gymnasier til gode, mener rektoren.

Han mener, at man omfordeler til gymnasier, der er væsentlig større end Dronninglund, og som ikke har problemer med elevtal, fordi de ligger relativt tæt på de større byer.

- Der er mellemstore gymnasier i Nordjylland, der står til at få fem mio. kroner mere. Vi mister 30.000 kroner efter det nye system, påpeger rektor Lars N. Jørgensen.

31 udkantsgymnasier

- Det er udkantsproblematikken, der har været grundlaget for at lave en taxameterreform. Man har udpeget 31 såkaldte udkantsgymnasier, og vi er med i denne kategori. Vi skulle tilgodeses, men når det så nu viser sig, at kun ganske få i denne gruppe får ekstra midler, så er der altså et eller andet galt, og man er nødt til at gå tilbage til værktøjskassen og justere om. Hvis det bliver vedtaget, får vi et meget skævt Danmark, hvor vi på landet får væsentlig ringere vilkår, end de har i byerne. Det skal ændres væsentligt, siger han.

Mens Lars N. Jørgensen er kritisk over for udspillet til en taxameterreform, så er indstillingen helt anderledes til den store uddannelsesreform, der nu skal forhandles på plads.

- Det vil være godt for rigtigt mange unge, og der er mange unge, der vil få væsentlig mere ungdomsliv med et socialt fællesskab. Ungdomsmiljøet i de tre vigtige dannelsesår har vi i rigt mål her i gymnasiet, mens det ganske enkelt mangler i de erhvervsfaglige uddannelser, hvor man lander med 40-50 procent frafald. De unge vil have det ungdomsmiljø, vi i gymnasierne har formået at skabe, siger Lars N. Jørgensen.

Målet med reformen er, at størstedelen af alle unge i fremtiden skal tilbydes en gymnasieuddannelse. Foto: Jørgen Ingvardsen

- Det får man ved at lade alle gå ind ad den samme dør. Når de så kommer ind i huset, vil der være nogle, der går til højre og nogle til venstre, men de er alle en del af miljøet. Man regner faktisk med at 40-50 procent af en ungdomsårgang vil komme til at gå på den nye EPX, så vi vil få flere elever i huset, siger han.

Han fortæller, at der skal bygges til både i Brønderslev og her i Dronninglund. Han mener, det vil være godt for rigtig mange, men Lars N. Jørgensen er dog lidt forbeholden overfor, at man hæver adgangskravet til det almene gymnasium til 6.

- Det er ikke klogt. Man afskærer flere for at kunne komme på det almene gymnasium. Jeg er bange for, at det vil øge mistrivslen i voldsom grad. Det betyder meget for de unge, hvilke uddannelsesretning de går på. Der er meget prestige i uddannelse.

Bedre baggrund for valg af uddannelsesretning

- Jeg er ikke i tvivl om, at reformen vil være god for mange. De vil således blive ældre, når de skal vælge uddannelsesretning og derved kunne foretage et andet og mere velovervejet valg. Forudsætningerne er nu en gang bedre, når man er 18 år, end når man er 15. Også det at sikre, at der er uddannelsesmuligheder rundt om i landet, er væsentligt. Man ved godt, hvad der sker, når man øger afstanden mellem hjem og uddannelsessted. De ressourcestærke skal nok klare det, men der er en stor og stigende del, der ikke kan. De vil stå tilbage uden nogen uddannelse, siger Lars N. Jørgensen

Fællesskabsfølelsen vigtig

- Vi får forskellige uddannelsesretninger på gymnasiet, og det bliver så vores opgave at få skabt en kultur, så de alle føler sig som DGere uanset uddannelsesretning. Gymnasierne har formået at følge med i de unges tidsånd, så det skal vi nok klare, og reformtanken er jeg rigtig positiv overfor, siger rektoren.

- Nu håber jeg så bare, at reformen bliver vedtaget med et bredt flertal, så vi ikke, når den træder i kraft i 2030, skal til at lave om igen efter 5 eller 10 år, men at man nu skaber en ny struktur, der vil holde i mange år. Den nye uddannelsesreform ser jeg meget positivt på, men taxameterreformen dur ikke. Det er en skævert, siger rektor Lars N. Jørgensen.