Per var på cyklen igen otte dage efter hjertestop

BRØNDERSLEV: 2020 begyndte ganske normalt for 59-årige Per Wittenhoff Jensen. Han havde planer om at skrue op for sine besøg i Loop, fordi han døjer med højt blodtryk, og det hjælper træning på.

- Det hjælper - det ved jeg af egen erfaring, fortæller han.

Søndag 5. januar skulle derfor være et helt almindeligt besøg i motionscentret, men det blev det ikke.

Der havde ikke rigtigt været nogle advarsler.

Jo, Per var blevet stakåndet på en cykeltur med sit barnebarn omkring nytår, men det hæftede han sig ikke særligt ved.

- Jeg tænkte, at det skulle bare trænes væk. Det gjorde ikke ondt, og jeg cyklede hjem - turen blev bare ikke så lang eller hurtig, fortæller han.

Hele ugen og også lørdag 4. januar havde han været på sit arbejde hos Stofa helt almindeligt - inklusiv ture op og ned af trappeopgange i Aalborg, hvor han ikke mærkede noget.

Og da han søndag tog turen fra hjemmet i Poulstrup til Loop i Brønderslev, begyndte træningen da også helt almindeligt. Men dét, der skete, kom meget pludseligt, mens han var i gang med at cykle på en motionscykel.

- Det sidste, jeg husker, er at jeg rejser mig og hiver efter vejret. Jeg vil sætte mig på en hynde, og så bliver det sort for mig. Jeg mærker ingenting. Der er ingen forvarsel, fortæller Per Wittenhoff Jensen.

Et stort samarbejde

Herfra husker han ikke mere - de næste timer er helt væk.

Det gør til gengæld Thomas Hansen, som var på arbejde i træningscentret den dag.

Thomas Hansen befandt sig ved træningmaskinerne i cirklen, da han så, at Per trådte af sin motionscykel.

- Han vil sætte sig ned, og så falder han om i den første bås, fortæller Thomas Hansen.

Båsen er et omklædningsrum med en siddeplads, som Per ikke når frem til.

- Så ser jeg de to ben, der stikker ud fra omklædningen, husker Thomas Hansen.

Derfra går det stærkt, og de næste begivenheder og deres rækkefølge står ikke helt skarpt for Thomas Hansen. Men han husker, at et par af medlemmerne kommer springende, og sammen tjekker de vejtrækning og puls. De når frem til, at det er hjertestop. I samarbejde får de ham ud at ligge på gulvet, og de går i gang med kunstigt åndedræt og hjertemassage.

Nogle kommer med måtter, andre ringer efter en ambulance, og nogle kommer med den hjertestarter, der hænger i centret.

- Så starter hele maskineriet med at holde gang i ham, fortæller Thomas Hansen, der husker det som et stort samarbejde, hvor mange var inde over.

De får også fundet ud af, hvem Per er, og endnu en hjælper får fat i hans telefon og får kontakt med hans søn, som tilfældigvis ringer lige der.

På et tidspunkt kommer også flere frivillige til, som er tilkaldt via en ordning under regionen om hjælp til hjertestop, og de deltager også i arbejdet med at holde skansen, indtil ambulancen er fremme, og deres hold tager over.

- Ambulancen kom rimeligt hurtigt, men det føltes som sindssygt lang tid, husker Thomas Hansen.

- Sådan nogle minutter der er bare...

Han behøver ikke afslutte sætningen.

Et lille ar

For Per er det næste, han husker fra den dag, at han vågner op ude på sygehuset.

- Der stod min datter. Jeg tænkte: ”Hvad laver jeg her?”, fortæller Per, der fik fortalt, at han faktisk havde været vågen en gang tidligere, men det huskede han ikke noget om.

Familien fik selvsagt et chok.

- De blev kaldt på sygehuset alle sammen. Mine børn og mine søskende. Når man har fået et hjertestop, ved man ikke om man har taget skade. Før man er vågen, ved man ikke, hvad tilstanden er, fortæller han.

Selv skulle han lige orientere sig om, hvor han var landet. Det var på hjerteafdelingen i Aalborg.

Han havde fået indopereret en stent ved kranspulsåren, og det eneste spor efter det var et lille ar på håndledet - det er derfra, man går ind ved sådan en operation.

Og heldigvis viste det sig, at han var kommet godt igennem oplevelsen uden mén.

- Jeg følte mig som mig selv, da jeg vågnede.

Samme aften var han oppe at gå, og mandag blev han overført til Hjørring Sygehus, hvor han skulle blive under observation i 72 timer.

Tirsdag satte han sig op på en motionscykel på sygehuset og cyklede tre kilometer.

- Det var bare for at se, om jeg kunne, fortæller Per.

Det kunne han - og efter få dages indlæggelse kunne han komme hjem igen.

Op på cyklen igen

Der gik ikke længe, inden Per tog i Loop igen. Første besøg var for at hente sine briller, som forsvandt midt i begivenhederne den dag.

- De havde overlevet styrtet, fortæller han.

- Jeg sendte lige cyklen et blik og tænkte, at den skulle jeg nok komme op på igen, fortæller han.

13. januar satte han sig op på motionscyklen i Loop igen - otte dage efter, at han var faldet om. Dog var det i første omgang ikke den samme cykel. Han tog også en runde i maskinerne. Og et par dage efter var han oppe på den samme cykel igen, som han var faldet om ved.

I dag har Per det godt. Han kommer fortsat i Loop.

- Jeg er lidt mere glad for livet. Nogle gange, når jeg fortæller om det, presser tårene sig lidt på, det er helt naturligt - det er et traume, fortæller han.

Han har også fået at vide af sin familie, at de helst ser, at han kun træner i Loop i de bemandede tider.

Og så har han meldt sig ind i Hjerteforeningen og skal på en instruktøruddannelse, hvor han skal lære at give andre et kort kursus i at redde liv.

Her er der allerede tanker om, at første sted, han skal holde sådan et kursus, skal være i - Loop Brønderslev.

De rigtige mennesker

Men ellers går livet videre.

Per har fået fortalt, at han under sin første opvågning, som han ikke husker, har sagt ”Shit happens”. Selv om han ikke husker det, giver det faktisk mening for ham, at han skulle have sagt det.

- Det er noget med min indstilling. Jeg er ikke bange for at træne eller være alene efter hjertestoppet. Lige hvad det her angår, er det nok min tilgang. Man kan ikke forhindre det, og man kan ikke gøre noget ved det. Selvfølgelig bekymrer jeg mig om, hvis jeg ikke er her mere, men det er ikke noget, jeg har indflydelse på, forklarer han.

Den tilgang afspejler sig også i, at Per var ret hurtig til at bruge en noget sort humor, da han blev spurgt, hvordan han havde det og han svarede:

- Af en død mand at være, så har jeg det godt.

For det var han jo sådan set, midlertidigt.

- Når man kommer dertil, at man ikke trækker vejret, og man ikke kan finde en puls, så er man død. Men man er ikke død, så længe nogen kæmper, siger han.

Og det kan da nok give anledning til tanker, at det - når det nu skulle være - var et heldigt sted, han faldt om, hvor mange mennesker var hurtige til at handle.

- Der var den rigtige sammensætning af mennesker med alle forudsætninger for at redde mit liv. Et eller andet sted kan man ikke sige tak nok, funderer han.

Det kunne lige så godt være sket, mens han cyklede alene på nogle små veje.

- Havde der ikke været nogen, der greb ind, så er det ikke sikkert, at det var gået så godt, konstaterer han.

Per kan også mærke på sig selv, at det hjælper at tale om det, der skete den dag.

Og han har fået talt med flere af de andre i centret, efter at han er kommet i gang med at træne igen.

- Jeg synes selv, jeg er kommet godt videre, underdriver han.

På autopilot

Også for Thomas Hansen har oplevelsen givet anledning til tanker. For det gør selvsagt indtryk at stå i en så afgørende situation, hvor det bogstaveligt talt handler om liv og død.

- Selvfølgelig bliver man bange, men jeg tror først, det var bagefter. Der sad jeg to-tre timer på terrassen, det var først der, nedturen kom. Jeg tror, man slår på autopilot, fortæller Thomas Hansen, der er meget glad for, at han kort efter blev ringet op af både sønnen og siden af Per selv og fik at vide, at det var gået godt.

De mennesker, der tilfældigvis befandt sig i Loop på det tidspunkt, har også sørget for at få snakket sammen om oplevelsen.

- Det var meget godt, fortæller Thomas Hansen.

Thomas Hansen har via sit arbejde været på kursus i, hvordan man skal reagere, men han peger på, at det ikke behøver være præcist det anbefalede antal indblæsninger og hjertemassage.

- Hovedsagen er, at man gør noget, understreger han.

Han oplevede, at hjertestarteren var et super stykke værktøj.

- Den siger hele tiden, at nu skal du puste, og nu må du ikke puste. Den analyserer, om der er hjerterytme og forklarer hele tiden, hvad du skal, fortæller han.

Alt kan ske

Hjertestarteren i Loop hænger inde i selve træningslokalet, og der er faktisk også en udenfor på bygningen ved Brønderslev Erhverv.

Det fortæller centerleder i Loop, Rikke Kaasing.

Hun var ikke selv på arbejde 5. januar, men hun blev orienteret og kunne følge med hjemmefra via overvågning og hjælpe med at finde ud af, hvem der var logget ind i centret, så man kunne indkredse, hvem manden på gulvet var.

- Hjertestarteren hænger der, fordi vi er et sted, hvor der kommer mange mennesker, så alt kan jo ske, fortækker Rikke Kaasing, der selvsagt også blev påvirket af begivenheden i Loop.

Hendes rolle har også været at fortælle de folk, der var i centret den dag, at det var gået godt.

- De var selvfølgelig også chokerede, fortæller hun.

Hun var glad for at se Per Wittenhoff Jensen i Loop igen så kort tid efter.

- Det var fedt. Jeg kunne godt se på ham, at han havde det godt, fortæller Rikke Kaasing, der dog lige holdt ekstra øje med ham i begyndelsen.

Men det er blevet hverdag i Loop igen, og hjertestarteren er blevet kontrolleret og udstyret med nye pads og er hængt op på sin plads på væggen igen.

For den skal være klar, hvis der skulle blive brug for den igen.

Faktisk har den været i brug en enkelt gang før, det var til en anden mand et års tid før den dag, Per faldt om.

- Vi har haft brug for den to gange, og begge gange har den reddet liv, fortæller Rikke Kaasing.

FAKTA

Flere frivillige fra SMS-hjertestopordningen kom til stede i Loop i Brønderslev den dag.

SMS-hjertestopordningen er et netværk af frivillige med kendskab til genoplivning organiseret under Region Nordjylland.

Medlemmerne får besked direkte fra Alarmcentralen via sms, når Alarmcentralen får besked om et formodet hjertestop.

Lokalt er der cirka 30 frivillige med i SMS-hjertestopordningen, der dækker Øster Brønderslev og Brønderslev-området plus et stykke udenom byen.

Der findes også andre grupper af frivillige, der hjælper ved hjertestop - regionen er også med i Trygfondens Hjerteløberordning, hvor alle kan melde sig via en app og vil blive kaldt, hvis man befinder sig mindre end 1,8 kilometer væk fra stedet, hvor en person har formodet hjertestop. Det findes også andre steder i landet, så hvis fx en nordjyde er i København, så kan man også blive kaldt ud der.

Den tredje ordning under regionen hedder 112-hjælper. De kan også kaldes ud via alarmcentralen, og de kan give førstehjælp i forskellige situationer, også andet end hjertestop. De, der er med i denne ordning, har gennemgået et udvidet førstehjælpskursus. Ordningen findes 12 steder i Nordjylland men ikke i Brønderslev.

Der er i gennemsnit ca. 1,5 hjertestop i døgnet i Nordjylland. Det er afgørende, at man får hjælp hurtigt - og det kan de tre ordninger hjælpe med.