Seneste nyt
Billede beskrivelse

Musik, bål og fællesskab: Midsommerfest på plejehjemmet

29. juni 2026 kl. 11.00

BRØNDERSLEV: Onsdag den 24. juni dannede Friplejehjemmet Vivaldi i Brønderslev rammen om en stemningsfuld midsommerfest, arrangeret af hjemmet og foreningen Vivaldis Venner. 

Omkring 120 deltagere – beboere, pårørende samt medarbejdere og deres familier – deltog i fejringen.

Det skriver Friplejehjemmet Vivaldi i en pressemeddelelse.

Brønderslev Harmoniorkester stod for den musikalske underholdning og leverede et alsidigt program med kendte danske sange, som publikum sang med på. 

Orkesteret deltog med 28 musikere og bidrog til en festlig og stemningsfuld aften.

Vivaldis Venner stod for arrangementet samt servering af kaffe, mens der under hele aftenen blev serveret grillede pølser ad libitum fra pølsevogne, så ingen gik sultne hjem.

Som traditionen foreskriver, blev midsommeren markeret med bål, hvor heksen blev sendt til Bloksbjerg.

Aftenen bød på sommerstemning, musik og fællesskab og blev en vellykket midsommerfest i bedste Vivaldi-ånd.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste