Mr. Hjallerup Marked fylder rundt

HJALLERUP: Man kan næsten ikke nævne Hjallerup Marked uden også at nævne Erik Topp. 

I mange år var han formand for markedet og med til at præge dets udvikling. Nu fylder han 80 og er for nogle år siden trådt ud af arbejdet med markedet, men mange af de initiativer, han var med til at sætte i søen, lever i bedste velgående. 

Han er egentlig slet ikke fra Hjallerup, og det var endda helt tilfældigt, at den ingeniøruddannede Erik sammen med sin kone kom til at bo i Hjallerup. 

Han er født i Haderslev, uddannet i Aalborg og var i en årrække ansat i amtets anlægsafdeling.

- Vi boede i et lejet hus i Aalborg, men ville jo gerne have vores eget. Vi havde ikke råd til et hus i Aalborg, men fandt hurtigt ud af, at jo længere vi kom væk fra byen, jo billigere blev det. Vi så på flere huse syd for fjorden, men pludselig var der et hus i Hjallerup, der passede os. Vi kendte intet til byen. Jo, vi havde været til Hjallerup Marked året før, men det var ikke en oplevelse, der sagde mig noget. Jeg var sikker på, at der skulle jeg aldrig sætte mine fødder mere. Det kom til at gå anderledes.

Kendte ingen i byen

- Vi handlede hos købmand Østergaard, og han kunne let se, vi var nye kunder, så der gik ikke længe, før han havde fået os med i markedet. Allerede første år kom vi i tombolaen og oplevede der fællesskabet og sammenholdet. Vi følte, at man satte pris på de frivillige. Vi fik en fornemmelse af, at vi betød noget. Senere fandt jeg jo ud af, at frivillige er nogle af de sværeste at beskæftige. Dem kan man ikke bare fyre, men man er nødt til at motivere, fortæller Erik og fortsætter:

- Tombolaen var vores adgangsbillet til at komme med til idé- og kritikfest, hvor der var mulighed for at komme til at kende nogle af folkene i byen. Inden jeg gik hjem, var vi fire, der havde besluttet at spille badminton sammen. Det gjorde vi i mange år. To af dem var involveret i markedet, hvor de arbejdede med stadepladser. Det var helt nyt på det tidspunkt, og de bad mig hjælpe dem. Den var jeg med på. Da vi startede, var der 200 meter stadepladser, og da vi sluttede, var der 5 km, fortæller han med en vis stolthed.

I markedsudvalget og formand

Erik befandt sig godt på markedet og kom 1975 i markedsudvalget, blev formand og var der til 2001.

- Som formand var jeg med til at professionalisere markedet. Jeg forsøgte at få lavet nogle fornuftige arbejdsgange. Det var på det tidspunkt de enkelte salgssteder, der selv stod for at indkøbe varer. Pølseboden købte således selv pølser, og isboden is. Det fik vi sat i system, så der blev tale om et samlet indkøb hos cateringsfirmaer. Det gjorde det hele lettere og billigere.

Også byens mand

Erik Topp var med til at udvikle markedet, men han har også gjort en stor indsats for byen og dens udvikling.

- Nu afdøde læge Halvor Heuch var formand for Samvirke, og han nedsatte på et tidspunkt et planudvalg, og det kom jeg med i. Vi lavede oplæg til en lokalplan for midtbyen. Den tidligere markedsplads lå jo inde midt i byen, og det blev anset for et held, fordi man kunne bruge området til at butiksudvikle og starte helt fra bunden. Heuch havde også forbindelse til døv/blinde-området og vidste, at der skulle findes et kursussted for hele Norden, og det skulle være i Nordjylland. Det skulle vi naturligvis have til Hjallerup, og vi ledte med lys og lygte, men kunne ikke finde noget, der var egnet. I stedet kom det så til at ligge på Dronninglund Slot, men det er en helt anden historie. På samme måde var det med gymnasiet. Det ville vi jo også gerne have haft til Hjallerup, husker Erik.

Markedet lever og har det godt

- Jeg opfandt jo ikke markedet, men har været med til at udvikle det. Jeg har det sådan, at når jeg tager fat i noget, så forbyder min dovenskab mig at arbejde med noget, der ikke er rationelt. Vi er 2.000 mennesker, der laver markedet, men der skal jo være en person, der står i spidsen og holder sammen på det hele. Det er et stort arbejde, men det foregår over lang tid. Når vi endelig nåede frem til markedet, havde jeg stort set ikke noget at lave. Det kørte jo bare. Jeg bestræbte mig dog altid på at besøge samtlige salgssteder hver dag for lige at høre, hvordan det gik. Det største problem i starten var, at de straks skænkede en øl op til mig, men det kunne jeg jo umuligt klare, så de lærte efterhånden at skænke en lille tår op til mig.

200.000 gæster

- Selvom vi samler mange mennesker, foregår det normalt i god ro og orden. Vi har heldigvis altid haft et godt forhold til politiet. Vi holder møde før markedet for at fortælle, hvad vi har af nyt, og bagefter tager vi en snak om, hvad der gik godt, og hvad der gik mindre godt. Jeg husker en gang, hvor der fra politiets side blev talt om, at vi måske skulle til at betale for at have politiet med på markedet. Hertil svarede jeg, at det kunne jeg godt forstå, men jeg forestillede mig da ikke, at markedet skulle betale, før fodboldklubberne også skulle betale for politiets tilstedeværelse ved fodboldkampe. Så hørte vi aldrig mere til det, siger Erik, der stoppede som formand i 2001.

Med i meget

- Jeg tænker ikke så meget på, hvad jeg har udrettet, men hvad jeg har været med til. Her kan jeg ikke lade være med at nævne borgerforeningen. Da jeg blev formand, var medlemstallet langt nede. Jeg husker, vi arrangerede en høstfest på kroen. Her kom der 32 mennesker, og over halvdelen var bestyrelsen med koner. Det måtte vi gøre noget ved. Vi fandt ud af, at vi havde 75-års jubilæum, og det skulle jo markeres. Så opfandt vi revyen, og det første år kom der 650 mennesker til premieren i hallen, siger Erik, der nu nyder sit otium og har forladt de fleste foreninger. Han er stadig med i Hjallerup Bryggerlaug, som han var med til at starte for nogle år siden, og så spiller han golf. En passion han deler med sin kone. Det sker på golfbanen i Dronninglund.

- Vi elsker at bo i Hjallerup, men jeg blander mig ikke mere i tingene. Der er heldigvis kommet yngre mennesker til, og de har en anden måde at se tingene på. Det er fint, og det respekterer jeg. Man skal jo også huske på, at fordi jeg synes noget, er det jo ikke nødvendigvis altid rigtigt. Jo ældre man bliver, jo større afstand bliver der ofte mellem det, man selv synes, og det, de andre synes. Man behøver jo ikke altid at vide bedst, fordi man er ældst, påpeger Erik Topp.