Minister på Dronninglund-besøg: Hun satte fokus på tre vigtige ting

DRONNINGLUND: - Jeg er klar over, at det er svært at være analog i et digitaliseret samfund.

Sådan lød det fra digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre (V), da hun i mandags var gæst i Røde Kors Caféen i Dronninglund.

- Vi er kommet langt med digitaliseringen, og den har en masse fordele, men vi er også nødt til at se på, hvad den gør ved os som mennesker, og hvad det er, vi ønsker at opnå. Det er også værd at drøfte, hvad vi ikke skal digitalisere og ikke bare rulle en række iPads ud i folkeskolen uden egentlig at overveje konsekvenserne. Der er jo også en bagside, sagde ministeren og fortsatte:

- Langt de fleste har det godt med det digitale, men næsten 20% synes, det er en lille smule svært og har gjort livet sværere. 6% er digitalt fritaget og får deres post analogt. Det er noget, jeg kigger meget på, for det skal jo ikke blive sværere at komme i kontakt med det offentlige, påpegede hun.

Debatten om digitalisering er meget fremme i øjeblikket, og det er hendes andet ministerområde også.

Ligestilling gælder også mænd

- Ligestillingsområdet passer godt til mig, for er man venstrepolitiker, er man præget af, at hvis man er flittig, ihærdig og arbejdsom, skal man kunne nå lige langt i det her samfund, uanset hvad man kommer af, hvem man er og i øvrigt også hvilket køn, man er. Det handler om lige muligheder. For mig handler ligestillingskampen ikke kun om kvinder, men også om mænd. De er overrepræsenteret i alle de statistikker, man ikke har lyst til at være i. Det er ensomhed, misbrug, hjemløshed, kriminalitet og flere ting, så der er også noget, vi skal tale om her, når vi snakker ligestilling. I sidste uge lancerede vi i regeringen en handleplan for mænd og drenges ligestilling. Det er første gang, det sker her i landet, sagde Marie Bjerre, der kom i Folketinget i 2019 og blev genvalgt i 22.

Ensomhed og mistrivsel

Efter ministerens korte indledning var der tid til spørgsmål. Her kom ensomhed hurtigt på bordet.

- Ensomhed er et alvorligt problem og rammer både kvinder og mænd. Vi kan se, at der er flere mænd end kvinder, der er ensomme. Vi skal begynde at interesseres os for, hvorfor det er sådan, og hvad vi kan gøre ved det. Mænd mister i højere grad end kvinder kontakten med deres familie i tilfælde af skilsmisse, så vi skal styrke nogle tilbud til mænd i forhold til familier. Noget andet, vi skal gøre noget ved, er mistrivsel. Vi kan se, at antallet af unge mennesker, der deltager i holdsport, er nedadgående. Det er en skam, for jeg tror meget på fællesskabet, hvor man mødes og er noget for hinanden. Det giver livskvalitet, at man ikke kun er for sig selv, men at man også formår at hjælpe andre. Man får lov til at fejle, for det gør vi alle i modsætning til de sociale medier, hvor alle er perfekte. Når vi snakker ensomhed og mistrivsel, mener jeg, nøglen i høj grad ligger i civilsamfundet. Jeg tror ikke, vi fra statens, regionernes eller kommunernes side kan løse problemet.

Børn og sociale medier

- Børn bruger dagligt fem timer på sociale medier, og det bekymrer mig meget. Det er virkelig alvorligt.

De fem timer går jo fra den tid, hvor de skal lære de fysiske fællesskaber og de sociale egenskaber. Undersøgelser viser, at 50% af børn op til 10 år har en social profil, selv om de først må deltage, når de fylder 13. Det er bekymrende, og vi har været alt for langsomme til at indse det. Vi har jo i mange år troet, at Facebook og andre platforme var sociale platforme, hvor man kunne komme i kontakt med sine gamle barndomsvenner og skolekammerater og tog det for noget positivt. Sådan er det jo ikke i dag. Det er reklameplatforme, hvor det gælder om at holde folk ved skærmen længst muligt. De laver derfor algoritmer, hvor de fodrer folk med det, de gerne vil se. Jeg mener, vi skal regulere det meget mere, og vi skal gøre meget mere for at få skærmene ud af folkeskolen. Heldigvis har alle skoler i dag en politik for skærme. Naturligvis skal man bruge skærme til nogle ting, men man skal ikke sidde på de sociale medier i frikvartererne. Det skal vi regulere og ikke bare i skolen. 

Ligestilling gælder også mænd, fastslog ministeren, da hun besøgte Dronninglund. Foto: Jørgen Ingvardsen

- Det gælder også fritiden, for hvis børnene bare sidder ved skærmen, når de har fri i stedet for at have fritidsarbejde eller være sammen med venner, er vi jo lige vidt. Vi kan ikke lave en lov i Folketinget, for tech giganterne er ikke danske. Derfor skal vi have en international regulering, og det arbejder vi meget hårdt på i EU. Vi skal regulere alderskravet og algoritmerne. Vi skal også lige huske forældrenes rolle i den forbindelse. Vi kan regulere nok så meget, men aldrig fuldstændigt. Det vil altid være spændende for børnene, og derfor må vi også have forældrene med ind over. Der er også et forældreansvar, men det er ikke uden problemer, for siger man til sin 12-årige datter, at hun ikke må have en TikTok-profil, og alle hendes kammerater har det, så lukker man jo vedkommende ude af fællesskabet. Det er svært, men hvis vi alle sammen bliver lidt bedre til at tale om det, så bliver det lettere. Hvis vi kunne gøre det på samme måde, som vi gør, når vi taler om alkohol, så ville det være lettere. Der taler man jo i forældrekredsen om, hvornår vore unge mennesker må begynde at drikke. Kunne man tale om de sociale medier på samme måde, var vi nået langt, sagde Marie Bjerre, inden hun efter en god halv time forlod Caféen i Dronninglund.