Skift område
Spil
Lyd
Kalenderen
Tilmeld nyhedsbrev
Tip os
E-avis
Kontakt
Mikkel brænder for sit arbejde
BRØNDERSLEV: Jeg har fået lov til at følge 39-årige omsorgsmedhjælper Mikkel på en arbejdsdag i Kompasset.
Det er en arbejdsdag, som begynder med et overdragelsesmøde. I dag er det dagholdet, der skal overleverer til aftenholdet.
Der bliver gennemgået en række punkter. Hvordan har de unge det? Skal der være opmærksomhed på medicin? Og de unge skal risikovurderes; om de er farlige for andre eller sig selv.
Men i dag er alt roligt. Ingen medicin at iagttage. Kun "grøn" risikovurdering, så alt er roligt.
Mikkel lytter til overdragelsesleveringen. Det bliver formentlig en stille vagt.
Mikkel har en lidt speciel baggrund for en omsorgsmedhjælper. Som er en betegnelse for dem, der arbejder med pædagogisk arbejde uden at have en pædagogisk uddannelse.
Han har en bachelor i medievidenskab, og han har taget et kursus som manuskriptforfatter på Super 8 uddannelsen i Aarhus. Så han har en kreativ baggrund.
- Jeg har altid villet tjene mine penge ved at arbejde, Så jeg har været lærervikar og arbejdet med pædagogisk arbejde. Jeg har på et tidspunkt arbejdet som nattevagt på en døgninstitution i Vodskov, hvor jeg fik stor interesse for det pædagogiske arbejde. Og for to år siden kom jeg her til Kompasset. Hvor jeg er blev et rigtig glad for at være. Jeg brænder for det her, fortæller Mikkel.
Han fortæller, at han bliver pædagog, fordi han skal tage en såkaldt sporskifteuddannelse. Hvor han på baggrund af sin bachelor i medievidenskab kan tage en uddannelse som pædagog, mens stadig arbejder på Kompasset. Så han er snart uddannet pædagog.
Men det er jo ikke et særlig højt lønnet job, afbryder jeg.
- Nej, det er lysten, der driver værket. Og jeg vil det her rigtig meget, siger Mikkel.
Arbejdsdagen begynder ganske stille. De unge skal lige slappe af efter en dag i Kompassets skole. Nogle skal lige ryge en smøg i gården. En 16-årig dreng udfordrer en pædagog til et slag bordtennis. Mikkel er tilskuer og kommenterer spillet med lidt humor.
En anden 16-årig dreng har hold i nakke og skulder, så Mikkels første aktivitet er at give den 16-årige lidt massage på skulder og hals. Arbejdet på Kompasset handler om omsorg for de unge.
- Vi har jo kun de unge i kort tid. Typisk nogle få måneder. Vi kan ikke forandre deres liv radikalt. Men jeg bruger det billede, at kan vi dreje roret på deres færden bare en enkelt grad, så kan vi måske hjælpe dem i en bedre retning, så de får et lidt bedre liv, siger Mikkel.
I dag har Mikkel "krea-dag". Hvor han skal arbejde kreativt med de unge. Musik og den slags. Men det er de unge ikke så motiverede til i dag, så krea-dagen bliver ikke til noget..
Så der bliver ændret planer. Mikkel går sammen med en pædagog i idrætshallen sammen med to unge.
- Vi ser gang på gang, at de unge flytter sig i forhold til fysisk aktivitet. I begyndelsen synes de typisk, at det er noget være noget - hvad skal det gøre godt for. Men efter nogen tid her på Kompasset, kommer de til at mærke sig selv. Og så er det lige pludselig sjovt og spændende at dyrke idræt, fortæller Mikkel.
Det får jeg ved selvsyn at se i idrætshallen. En lille gymnastikhal med to små håndbold-/fodboldmål. et par basketballkurve og en badmintonbane.
Mikkel skal spille badminton sammen med de to unge og pædagogen.
Det bliver en hidsig doublematch. Mikkel er makker med en 17-årig dreng. De kæmper imod pædagogen, der er makker med en 16-årig dreng. Og der bliver gået til vaflerne.
På et tidspunkt kikser pædagogen en relativ let returnering.
Den 16-årige dreng hvisler til pædagogen:
- Du skal sgu' gi' noget af dig selv!
Og da det gentager sig lidt senere:
- Du står bare der og kigger - det går ikke det der!
Jeg står og tænker: Det er slet ikke så ringe det der. Knægten er på rette vej. Viser tro på sig selv.
Det oplever Mikkel ofte. At de unge flytter sig, mens de er på Kompasset. At de - i hvert fald i en periode - får styr på deres følelser og liv,
- De unge er her kun en kort, men meget intens, periode. Vi forsøger at hjælpe dem med at få struktur på deres tilværelse. Og nogle gange lykkes det. Vi har oplevet, at pårørende til de unge har kontaktet os efter et afsluttet ophold og siger: Det har reddet den unges liv at være på Kompasset! Så bliver man glad. Og føler at ens arbejde virkelig betyder noget, siger Mikkel.
Badmintonkampen udvikler sig til en tæt 3-sætskamp. Alle vil gerne vinde. Der bliver givet mange high5's og kram på begge hold. Jeg ser to unge, som ser ud til at være i fornuftig balance med sig selv.
Men ingen kan vide, hvordan det går dem, når de vender tilbage til den virkelighed, der fik dem anbragt på Kompasset.
Tænker Mikkel på, hvordan det går de unge, når de forlader Kompasset?
- Ja, det kan man slet ikke lade være med. Men vi mister jo kontakten med dem, når de forlader os. Jeg håber kun det bedste for dem, men når de er rejst, så får vi jo nye unge ind på Kompasset. Og så er det jo dem vi skal koncentrere os om, siger Mikkel.
Mit besøg på Kompasset er ovre. Jeg bliver fulgt til udgangen. Forbi flere låse og døre med koder, for på en sikret institution er alle døre og porte låst. Sådan er det i en lukket verden, hvor de unge er beskyttet imod det voldsomme liv, de kom fra. Uden for hegnet.
