Louise og René har skabt et moderne landbrug med 350 jerseykøer

DRONNINGLUND: I 2015 overtog Louise og René Rødkær Hermansen ejendommen Kibsgaard, der ligger mellem Dronninglund og Asaa. Det var dengang et nødlidende landbrug rent økonomisk og noget af en opgave for det unge par.

- Der var kraftfoder til halvandet døgn og grovfoder til fire dage til de 350 jerseykøer, der var på ejendommen, fortæller Louise.

I de ni år, der er gået siden overtagelsen, har de slidt, bygget til og om og skabt et moderne landbrug, som de er stolte af.

- Vi avler selv alt det grovfoder, køerne skal have, på gårdens godt 220 ha. Korn køber vi hos naboerne. Vi vil ikke have flere køer, end vi har foder til, og det svinger jo fra år til år. I år har græsset virkelig været godt på grund af regnen. Udbyttet har vel været 25% mere end normalt. Græsåret har været godt, men majsene mangler varme, fortæller Louise, mens hun viser rundt på ejendommen, hvor massevis af svaler som små torpedoer suser omkring os på jagt efter fluer.

Endnu ingen malkerobotter

- I dag har vi heldigvis ansatte på gården til at hjælpe os. Vi har bl.a. fem elever. Det store arbejde er malkningen, der sker to gange i døgnet. Kl. 3 og kl. 15. Det klarer vi med malkemaskiner, for vi har ingen malkerobotter. De koster en mio. kroner hver, og dem skal vi have 8-10 stykker af. Når vi på et tidspunkt skal have en ny stald, vil det være naturligt at få malkerobotter, men det bliver ikke nu, fortæller hun, mens vi går rundt i løsdriftsstalden.

Økonomien er i høj grad Louises afdeling og det, hun står for. Det ved hun noget om, for ud over at deltage i gårdens drift, arbejder hun 30 timer om ugen som økonomisk rådgiver for landmænd. Hun har styr på økonomien, men ved også en masse om køerne og deres trivsel.

- Køerne har vi i en løsdriftsstald. De er ude hvert forår i en periode på otte uger, hvor de får kalvene, der alle fødes på marken. Vi har sæsonkælvning, så alle kalve bliver født på én gang. I en periode kommer der 10 kalve om dagen. Næsten alle køerne klarer det selv, men vi kigger naturligvis til dem og hjælper, hvis der er behov for det. Når de har fået kalven, kommer de ind. For os betyder dyrevelfærd meget, og jeg vil påstå, at vore køer har det væsentlig bedre i dag, end de havde for 50 år siden, hvor de stod bundet en stor del af året, og kalvene stod i små bokse.

Teknikken holder øje

De mange køer overvåges nat og dag ved hjælp af en sensor, der er koblet til hver enkelt ko. Den måler hendes aktivitet, hvad hun spiser og hvor meget, hvor meget hun ligger, sover og bevæger sig. Er der en ko, der ikke gør, som hun plejer, kommer der en alarm på telefonen.

- Den kan komme på alle tider af døgnet, og så rejser man sig selvfølgelig og kigger til koen. Det er en god hjælp, påpeger Louise.

Selv om køerne går inde i den store stald, kan de gå ud og spise udenfor i den friske luft, hvis de hellere vil det. Med hensyn til sæsonkælvning er der ikke så mange landbrug, der benytter denne metode. Det var noget, René lærte, da han for år tilbage var i New Zealand.

- Det passer os godt, at de alle får kalve om sommeren, når det er godt vejr, og de går ude på marken.

Ejendommens børnehave

Fra den store løsdriftsstald bevæger vi os over i en anden stald på næsten samme størrelse.

- Vi kalder den for vores børnehave, for her går alle de nye kalve, fortæller Louise.

I den ene side går de små jersey kviekalve, der om to år skal være gårdens malkekøer. De er meget ens og alle gule. I den anden side går de andre med mange forskellige farver. De er alle tyrekalve og sælges til andre landmænd som kødkvæg til opfedning.

René har nu sluttet sig til os og fører os hen til en flok kalve, der ser lidt anderledes ud.

- Faderen her tilhører den japanske race Wagyo, hvorfra det berømte kobe-kød kommer, fortæller han.

- Jeg skal ikke lave kobekød, selv om det er en kvalitet for sig. Det har en helt anden fedtmarmorering, men for at blive til kobekød skal dyrene passes og fodres på en helt special måde, fortæller René.

De mange kalve fodres to gange om dagen, og så drikker de nemt otte liter hver. De har altid vand og kraftfoder og hø. De nyfødte får dog kun mælk.

En stor arbejdsindsats

Økonomien er nu så god, at parret lige har investeret i en ny hal til halm og maskiner.

- Ejendommen kører godt nu, men vi har virkelig slidt for at komme hertil. Vi har knoklet næsten døgnet rundt og aldrig holdt aldrig fri eller været på ferie. Vi har kastet meget i det for at nå hertil, hvor vi er i dag. Vi er glade for, at vi gjorde det, men vi ville nok ikke gøre det igen. Vi havde heller ikke børn dengang, så vi kunne bare arbejde. Og det gjorde vi. Nu er vi et godt sted. Vi har det godt og har dygtige medarbejdere Vores familie kommer også i tide og utide og bakker os op. Vi arbejder stadig meget, men det er også en stor frihed i at bo her. Det er jo vores, og vi arbejder for os selv. Vi er stolte over det, vi har nået, slutter Louise Rødkær Hermansen.

De er også stolte over, at der mødte 3.000 gæster op for at se deres veldrevne landbrug, da de holdt åbent hus i søndags.