Keramiker: Jeg svømmer i det rigtige farvand

- Jeg nyder virkelig at være her og er lykkelig for, at jeg har fundet dette sted, siger keramiker Ole Krongaard fra sin plads ved et af de store vinduer i kunstnerkollektivet på Dronninglund Slot. Han er en af de otte kunstnere, der udgør kollektivet. Fra sit vindue kan han se over voldgraven og ud på de store træer og sneen, der dækker det hele. Vandet i voldgraven er næsten frosset til, men indenfor er der lunt og godt.

Han er født i Danmark, men flyttede i 2004 til Norge, da han forelskede sig i en norsk keramiker. Inden da var han flytte fra fødebyen Varde til København.

Selvlært

- Jeg er en af de her tålmodige jyder, der har boet i København i mange år, fortæller han, der har arbejdet i mange forskellige jobs, men hele tiden haft en drøm om at arbejde med keramik.

- Jeg kunne mærke, at jeg havde lidt talent for keramik. Jeg kunne det og kunne lide det, så jeg søgte et par år ind på Skolen for Brugskunst i København. Jeg kom dog ikke ind, og så måtte jeg jo bare gå i gang for mig selv. Jeg har efterhånden fået min egen stil, for jeg ved jo ikke noget om, hvordan det skal gøres, og hvordan ting skal se ud. Jeg har eksperimenteret i mange år og været min egen lærer. Det er måske også udmærket, for var jeg blevet uddannet, var der nok nogle, der havde fortalt mig, at sådan skulle jeg ikke gøre. Jeg er selvlært, så det har jeg aldrig fået at vide, siger Ole Krongaard, mens han sidder på sit værksted omgivet af sine ting.

- Jeg synes, det er sjovt at lege med brugsting som skulpturer. Vaser og skåle er også skulpturer. Det er så underligt, at der er brugsting på en udstilling og så er der kunst, der ikke kan bruges til noget ud over at blive set på. Jeg prøver at lege lidt med begreberne og blander brugskunst og kunst, siger han og fortæller videre, at han henter inspiration overalt.

- Min inspiration er en blanding af, hvor jeg var i går, og hvad jeg kan se i dag. Naturen er meget inspirerende. Inden jeg starter, laver jeg skitser. Jeg har et utal af skitser liggende. Jeg tegner vældigt meget og arbejder meget med det, jeg laver. I virkeligheden forsker jeg i form. Jeg føler mig som forsker, og det er med til at gøre det spændende. Jeg laver udelukkende unikakunst. Jeg kopierer aldrig, og alt det, jeg laver, er håndbygget. Det er jo glæden ved det, siger Ole Krongaard.

Hjem fra Norge

Noget af det, mange kender ham for, er de såkaldte grosten. De ligner brosten, men op af et hul i midten vokser der en plante! Grostenen ligner en brosten, men er lavet af keramik og hul indvendig.

- Dem har jeg solgt mange af, dengang jeg boede i København. Jeg var i TV med dem, og de var virkelig en succes. Jeg laver dem stadigvæk. Da jeg så flyttede til Norge, hvor ingen kendte mig, måtte jeg starte forfra. Det gik rimeligt i mange år, men i Norge har de ikke keramik på samme måde, som vi har i Danmark, og da jeg på nettet opdagede, at man ville starte et seniorkollektiv og et værksted på Dronninglund Slot, var jeg ikke i tvivl. Jeg ville tilbage til Danmark. Jeg fylder 65 til januar, så også derfor er dette kollektiv en fantastisk mulighed for at vende tilbage. Jeg har ikke fortrudt det et eneste sekund, og jeg nyder hver dag. Jeg føler virkelig, at jeg svømmer i det rigtige farvand, siger keramiker Ole Krongaard.