Ib lærte Prins Henrik at spille bridge

- Det var nu i virkeligheden Tarok, men vi spillede da også bridge, fortæller Ib Lundby fra sin stol midt i stuen i sit hjem i Asaa.

Han sidder med et billede, hvorpå han ses sammen med prinsen. I øjeblikket er han ved at flytte, og derfor skal der sorteres og smides væk. Huset er solgt og forude venter en ældrebolig i Humlebæk.

- Mine børn og øvrige familie bor på Sjælland, og de har opfordret mig til at flytte over til dem. Det er med vemod, for jeg har følt mig godt tilpas i Asaa, fortæller han, der er sjællænder, men med en vis tilknytning til Asaa.

- Min farfar ejede det gamle vandrehjem i Asaa, og der var jeg på sommerferie som barn sammen med mine søskende. Det var faktisk min oldefar, der anskaffede det, da han vendte hjem fra 1864-krigen. Vi søskende købte huset for at bruge det som sommerhus. Da huset overfor var til salg, købte jeg det i 2006 og har boet her siden, fortæller Ib Lundby.

Han er født i København og fortæller fra sin barndom, at han gled ubesværet gennem folkeskolen uden at gøre ret meget ved lektierne.

- Jeg hutlede mig også igennem 1.g, men min interesse for skolen var omvendt proportional med lærernes krav til omfanget af hjemmearbejde. Midt i 2.g orkede jeg ikke mere og bad om at blive løsladt.

Kontakten og venskabet med prins Henrik har været skelsættende for Ib Lundby. Privatfoto

Skulle være revisor

- Jeg var ret god til tal, så min far mente, at jeg skulle være revisor, men det kunne arbejdsformidlingen ikke hjælpe med. Til gengæld skaffede de mig et kontorjob på avisen Social-Demokraten. Dengang kom eleverne rundt i hele huset, og det var jo pragtfuldt, for der lærte jeg alt det, jeg har brugt senere. Det var i de år, hvor it-udviklingen begyndte at tage fart. Et par bridgevenner arbejdede med EDB og anbefalede mig at skifte spor. Det gjorde jeg og blev ansat på Regnecentralen som edb-assistent. Jeg fik tidligt interesse for bridge, og siden jeg var 16-17 år og til nu, har omdrejningspunktet i mit liv været bridge. Faktisk fik jeg en karriere ud af det. Jeg blev generalsekretær i Bridgeforbundet og redaktør af forbundets blad Dansk Bridge. Det stod jeg for i 34 år, husker han.

Ib Lundby omgivet af sine børnebørn. Dem vil han komme til at se mere til, når han flytter til Humlebæk. Men han vil savne Asaa. Privatfoto

Har udgivet en række bøger om bridge

- Bridge har givet mig så meget. Jeg har rejst rundt i hele verden med bridge for at skrive om spillet. Højdepunktet var nok, da Bridgeforbundet blev ringet op fra Fredensborg og spurgt, om der ikke var en, der kunne komme og lære dem det spil, der hedder Tarok. Man henviste til mig, for det kendte jeg. Det havde jeg spillet som ung, fortæller Ib Lundby.

Han mødte naturligvis op på Fredensborg og underviste prinsen og 11 af hans venner. Han troede kun, det var den ene gang, men det viste sig, at det fortsatte de næste tre år en gang om måneden. De var på Gråsten Slot en gang om året, ligesom de også spillede på Amalienborg og Marselisborg. Og de fortsatte faktisk, helt indtil han døde.

- Forbindelsen til kongehuset er det mest skelsættende i min tilværelse, og især kontakten og venskabet med prins Henrik satte sig spor, fortæller han og mindes de mange møder med prinsen og hele kongefamilien. Selv var han ret god til at spille bridge og opnåede at vinde DM i Seniorbridge.

- Nu spiller jeg ikke så meget mere, men jeg er fortsat fascineret af spillet. Bridge er så spændende, fordi der er så mange menneskelige faktorer i det.

Mange forskellige interesser

- Jeg er lidt af en samler, og det er så et problem nu, hvor jeg skal flytte. Så må jeg jo til at smide væk. Det gælder dog ikke mine frimærker. Jeg har samlet frimærker hele livet, og det fortsætter jeg med, selv om det jo er en uddøende sport. Ingen bruger frimærker længere, men jeg fortsætter og agter at melde mig ind i en frimærkeklub i København.

- Jeg har skrevet et utal af lejlighedssange. Min far skrev også sange. Da jeg var 14 år gammel, fik jeg en rimordbog af ham. Den har jeg endnu, og den er næsten slidt op. Jeg har bedt min datter tage over, og det tror jeg, hun gør. Det må fremtiden vise, og den ved man jo ikke, hvad bringer. Fortiden kender vi, og jeg har lige udgivet en bog om mit liv på opfordring af mine børn. Så kan de læse lidt om, hvad jeg har oplevet. Jeg har allerede aftalt med mine børn, hvad der skal stå på min gravsten. Der skal stå: Hans liv var kort, slutter Ib Lundby.