Mennesker

Hildo Rasmussen har siddet i byrådet i 36 år: - Det er et stort arbejde at være politiker

01. oktober 2022 kl. 06:00

Hildo Rasmussen er nærmest synonym med Asaa. Han er født i byen i en lejlighed over den gamle biograf og har boet i byen næsten hele sit liv. 24. oktober fylder han 80 år. Han kunne sætte sig mageligt tilbage og nyde livet i sit hus, han selv har bygget og i den store parklignende have. Sådan er Hildo bare ikke.

- Jeg kan lide at komme ud og snakke med folk, siger han og lægger ikke skjul på, at han gerne vil hjælpe andre.

- Jeg har altid følt, at vi skal hjælpe hinanden. Det er nok noget, der stammer helt tilbage fra min barndom i 50'erne. Det var et fattigt årti, hvor man skulle til at bygge samfundet op igen efter krigen. Det gik langsomt her ude på landet, fortæller han, der i sin barndom i Asaa oplevede, at der var meget stor forskel på folk.

- Der var masser af uretfærdigheder i 50'erne. Der var store klasseforskelle i samfundet. Mange havde det ikke godt. Vi havde heller ikke mange penge i mit hjem, men klarede os. Det var der andre, der ikke gjorde. Der var virkelig stor forskel på familierne, og hvordan de havde det. Nogle havde bare en pære i loftet og en gammel kakkelovn, mens andre havde varme radiatorer og bil. Jeg kunne ikke lide det og tænkte, at det måtte da kunne laves om. Jeg begyndte at læse aviser og meldte mig i 1967 ind i Socialdemokratiet. Der var skævheder overalt, og det gjaldt også uddannelserne. Jeg gik kun i skole i syv år og har så senere måttet tage kurser for at følge med, fortæller Hildo.

Vejen ind i politik

- Jeg var meget interesseret i politik og opsat på at fjerne den store ulighed, der var i samfundet, men jeg var egentlig ikke interesseret i at stille op til byrådet. Da man så manglede en på listen, og Søren Madsen, der var formand, opfordrede mig, sagde jeg ja. Jeg fik syv stemmer ved det første valg, og det var jeg tilfreds med, for jeg havde travlt med mit arbejde. Så skete der det, at Søren Madsen blev amtsborgmester og forlod byrådet, og da jeg var 1. suppleant, kom jeg ind halvvejs inde i en periode i 1983.

Her sad Hildo Rasmussen så, til Dronninglund blev lagt sammen med Brønderslev.

- Det var ikke den løsning, jeg havde ønsket og stoppede derfor i byrådet. Demokratiet fik et knæk, da man gjorde kommunerne større. Jeg havde foretrukket at bevare amterne og fjerne nogle af opgaverne fra kommunerne, så man kunne bevare de små kommuner. Sådan skulle det ikke være, og jeg forlod byrådet, men det blev folk aldrig klar over. De ringede stadigvæk til mig, og så tænkte jeg, at så kunne jeg jo lige så godt gå ind igen, og det gjorde jeg, husker han.

Der har han foreløbig siddet i 36 år og har ingen planer om at stoppe. Han er som beskrevet vokset op i beskedne kår, så da han blev konfirmeret, forlod han skolen, kom i lære som tømrer og blev soldat. Herefter gik turen til Frederikshavn, hvor han blev ansat i firmaet Stenhøj Huse, hvor han arbejdede i 46 år, til han gik på pension. Det fik han en medalje for, ligesom han også er Ridder af Dannebrog.

- Selv om man kun har gået i skole i syv år, er man jo nødt til at følge med. Samfundet render stærkt, og man skal være hurtig for at følge med. Der sker hele tiden nye ting, og følger man ikke med, kommer man hurtigt bagud. Jeg vil kunne følge med, og det gør jeg efter bedste evne. Er man ikke med, bliver man sat ud på et sidespor. Det giver da også en vis tilfredsstillelse at kunne klare tingene selv og kunne overskue dem.

Man kan ikke gøre alle tilfredse

- Jeg kan godt lide, at når vi beslutter noget, så kommer der et resultat ud af det. Det kan man især indenfor det tekniske område. Man kan beslutte, at en vej skal asfalteres, og så bliver den det, og det samme med et vandløb, der skal renses op. Man kan se resultatet af beslutningen med det samme. Jeg sidder dog også i fritid og kultur. Det er noget helt andet, men det kan jeg også godt lide. Der er meget håndværk i politik. Man skal spille sine kort rigtigt for at få et resultat. Samarbejde er vigtigt. Hvis man ikke kan det, får man intet ud af det, fortæller han og bliver så afbrudt af telefonen. Det er en borger, der klager over et vejbump, der er for blødt. Hildo giver sig god tid til at snakke med borgeren og lover at komme ud og kigge på vejbumpet.

- Jeg får mange opringninger fra folk, der har et eller andet problem, som jeg skal hjælpe dem med. Det kan jeg godt lide og gør det gerne, siger han, der i sit politiske liv har haft mange både sejre og nederlag.

- En af de store sejre var, da vi fik en hal i Asaa. Vi var skubbet ud, men fik den alligevel. Det var en sejr. Skal jeg pege på et af de største nederlag, var det, da vi nedlagde plejehjemmet Tonnishave. Da overvejede jeg virkelig, om det var det hele værd. Om det var værd at bruge så mange kræfter på politik, når man får så stort et nederlag, siger han og fortsætter:

- Det er et stort arbejde at være politiker, men jeg synes, det er værd at bruge tid på. Jeg kan jo lide det. Jeg kunne sætte mig i sofaen med en bog, men sådan er jeg ikke. Jeg kan lide at komme ud og snakke med folk. Jeg vil gerne fortsætte med at være aktiv og frem for alt ikke blive en sur, gammel mand, der brokker sig over småting, siger den snart 80-årige Hildo Rasmussen.

Annonceret indhold

Nyeste