Dronninglund Cup: Vi skal ikke opfinde den dybe tallerken hvert år

DRONNINGLUND: - Det har været en meget vellykket cup.

Sådan udtrykker medlem af cup-udvalget, Christen Bager, sig om den netop afviklede internationale håndboldturnering, Dronninglund Cup, med vendsysselsk beskedenhed. Sandheden er, at det har været en fantastisk cup med rekorddeltagelse. 3.500 spillere fra 15 nationer, der foruden de nordiske lande omfatter Taiwan, Indien, Canada, Chile, Brasilien, Holland, Belgien, Schweiz, Tyskland, Frankrig og Færøerne. De har alle været sammen og haft en uforglemmelig uge.

- Vi havde egentlig sat en maks grænse på 200 hold, fordi vi ikke følte, vi kunne have flere, men vi sagde alligevel ja til 248 hold. Vi måtte skubbe os lidt sammen, for der skal jo ikke bare findes baner til de mange spillere, men der skal også skaffes indkvartering og meget mere. Vi var lidt betænkelige, men det gik uden problemer. De overnatter på skoler. De fleste her i byen, men omkring 800 transporterede vi til Hjallerup og kører dem så frem og tilbage i busser, siger Christen og fortæller videre, at de unge er blevet mere magelige med årene.

- Vi er alle blevet mere magelige med tiden, og det gælder også de unge. Tidligere havde de bare deres soveposer med, og så var det nok. Nu kræver de tykke madrasser, så vi har måttet indkøbe en masse madrasser.

Vejret drillede kun lidt

- Det eneste problem, vi havde med vejret, var mandag formiddag, hvor det regnede. Da holdt folk sig i ro, men da det blev tørvejr igen og solen kom frem, kom aktiviteterne i gang igen. Man kan jo sige, at det var billigt sluppet med regn en enkelt formiddag, så vi er meget tilfredse. Temperaturen har været fin, for 30 grader dur ikke, når man skal spille håndbold. Vi har mange franske spillere, og jeg spurgte et hold fra Nice, hvorfor de gad tage helt herop til det danske sommervejr. De kunne faktisk godt lide det danske klima, for de gik halvdelen af året i temperaturer over 30 grader, og man kan ikke spille håndbold, når solen skinner, og termometret viser 38 grader.

Mange frivillige hjælpere

- Vi er meget afhængige af de frivillige, så dem servicerer vi under cuppen. De spiser i hallens cafeteria, når de er her. Tidligere år har 60-70 benyttet sig af det, men i år har der været næsten 300, der spiste. Det har virkelig været en succes og en hjælp for de frivillige. Hvis mor og far arbejder her, så kunne de i stedet for at skulle skynde sig hjem for at lave mad, spise her sammen med børnene. Det gør det lettere for de frivillige og gør det lettere for os at få dem til at hjælpe til.

Byen tørlagt for pommes frites

- Vi havde i år virkelig succes med vores burgertelt. Her var vi så heldige, at der var nogle fodboldkampe, som vi viste på storskærm. Her var der liv og glade dage, ikke mindst da franskmændene spillede. Der blev virkelig solgt mange burgere og pommes frites. Faktisk oplevede vi, at vi tømte alle byens butikker for pommes frittes, så stor var efterspørgslen. De mange unge mennesker har jo naturligvis også besøgt byens spisesteder og butikker og handlet der, så cuppen betyder også noget for byen, hvad omsætning angår. Mange af spillerne har familie med, og flere af dem lejer sommerhuse og er her på egnen hele ugen.

Fællesskab på tværs af grænser

- Det er jo skønt, at der kommer spillere fra så mange nationer, så de unge kan lærer andre unge at kende og lære, hvordan de er og spiller. Der kan godt være sprogproblemer, men det finder de unge lynhurtigt ud af. De fleste snakker engelsk, men det går også aldeles udmærket at kommunikere med unge, der ikke taler det. Vi havde en flok unge spillere fra Norge, der fik et godt venskab med spillere fra Taiwan, selv om de ikke kunne tale hinandens sprog. Det var ikke et problem. De havde det hyggeligt sammen, fortæller Christen.

- Det er et stort og kompliceret arrangement, men vi er så heldige, at mange af os har været med i mange år, og det gør det lidt lettere at få det hele til at køre. Vi skal ikke opfinde den dybe tallerken hvert år, fortalte en træt, men tilfreds Christen Bager ved cuppens afslutning.