De har kræft og træner, griner, græder og hygger sig sammen

BRØNDERSLEV: Der blev grinet og hygget meget, men også slidt, så sveden sprang fra panden i motionsrummet på Sofielund i Dronninglund. Der har ellers ikke været så meget at grine af for de fem deltagere, der alle har været eller er midt i et krævende kræftforløb.

Det er Brønderslev Kommune i samarbejde med den lokale afdeling af Kræftens Bekæmpelse i Dronninglund, der gennem de seneste 10 år har stået bag dette rehabiliteringstilbud til kræftramte borgere. Tilbuddet omfatter fysisk træning og afspænding på hold med andre kræftramte. Dialog om det at leve med kræft. Redskaber til at mestre hverdagen og en café med frivillige fra Kræftens Bekæmpelse. I caféen er der i øjeblikket seks frivillige, og af dem har tre været med alle 10 år. Caféen får bl.a. støtte fra ’Stafet for Livet’.

Blandt deltagerne i rehabiliteringsforløbet er 46-årige Tina Præsius.

Hver tirsdag afsluttes træmingen med kaffe og masser af snak. Det er frivillige fra Kræftens Bekæmpelse, der står for denne vigtige del. Foto: Jørgen Ingvardsen

- Jeg fik konstateret brystkræft i april og blev opereret rask og får nu kemo og stråler som en slags forebyggende behandling, hvis der skulle være noget, de har glemt, fortæller hun, der efter operationen skulle igennem seks gange kemo og 15 gange stråler. Hun nåede dog ikke at gøre sine kemobehandlinger færdige.

- Jeg fik nogle voldsomme allergiske reaktioner og måtte stoppe. Jeg er kræftfri nu, men man kan jo altid diskutere, om man er kræftfri eller rask. Der er stor forskel, men jeg ser mig selv som værende rask. Jeg går her på holdet, fordi kroppen skal genopbygges, og så er der også det psykiske, der skal på plads, inden jeg skal tilbage og passe mit arbejde, fortæller Tina, der trofast kommer i rehabiliteringscentret tirsdag og torsdag.

Rehabiliteringscentret har eksisteret i 10 år

Stedet har eksisteret i 10 år, og derfor var der forleden 10-års jubilæum, der blev fejret med kaffe og kagemand. Det sociale spiller nemlig en stor rolle. I rehabiliteringscentret bliver der slidt og trænet i motionsrummet, men der skal også være plads til hygge og snak.

Motionsrummet bliver også kaldt torturværkstedet. Det fortæller en anden bruger, 78-årige Henning Karlsen. Han har fået fjernet en tredjedel af den ene lunge.

Tina Præsius, Birthe Nielsen, Karin Melbye og Kirsten Hejslund deltager i et rehabiliteringsforløb på rehabilitetscentret på Sofielund i Dronninglund. Foto: Jørgen Ingvardsen

- Jeg blev opereret lige før jul. Jeg har tidligere fået fjernet min ene nyre, men der var en gren af kræften, der var gået i lungen. Jeg skal ikke i kemo, fordi de siger, de har skåret det hele væk. Scanningerne viser også, at der ikke er mere, men jeg skal stadig scannes hver tredje måned. Jeg har det godt, men har ikke så meget luft. Derfor må jeg også holde nogle pauser, når vi motionerer, fortæller han.

Britt står for træningen

Træningen varetages af fysioterapeut Britt Søe Lundgaard.

- Man får efter en kræftbehandling tilbudt et 10-ugers forløb her, som tilpasses den enkelte afhængig af, hvor de er i kræftforløbet. For dem alle gælder, at de skal have styrket deres muskler, fordi de har været i et sygdomsforløb, hvor man har været inaktiv og mistet både muskelmasse og kondition. Det skal vi gøre noget ved, men vi skal også have det sjovt. De skal have kræfterne tilbage, begrænse bivirkningerne og holde senfølger nede. Her er de sammen med andre, der ved, hvad det vil sige at have en kræftsygdom inde på livet. Det gør vi andre jo ikke. Vi hygger os samtidig med, at vi knokler. De er nogle hårde nysere, der tager fat, samtidig med at vi griner meget. Jeg kalder faktisk holdet for det muntre hold, fortæller Britt.

Alle deltagerne er enige om, at det giver energi at deltage. Som en af deltagerne siger:

- Den træthed, vi har, skal motioneres væk og ved at ligge på sofaen.

Der slides i motionsrummet hver tirsdag og torsdag. Henning Karlsen (siddende) kalder det dog for torturværkstedet. Foto: Jørgen Ingvardsen

Birthe Nielsen er også med på holdet og træner flittigt. Hun havde en svulst i sin tyktarm, og den bredte sig videre op i mavesækken.

- Jeg blev opereret og fik at vide, at jeg var rask. Det var i august, men da jeg blev scannet i oktober, fik jeg at vide, at der stadigvæk var noget. Så nu er det forfra igen med kemo. Det har været en hård omgang, og det er ikke overstået endnu. Desværre, lyder det fra hende.

Karin har æggestokkræft

De fem deltagere på rehabiliteringscentret har alle forskellige former for kræft. Karin Melbye blev således ramt af æggestokkræft.

- Jeg har fået at vide, at det er uhelbredeligt. Problemet med den type kræft er, at den er svær at opdage, så man opdager den ofte for sent. Den var for indgroet til, at de kunne fjerne det hele, og kræften nåede at angribe min tarm, så den krøllede sig sammen. Jeg har så fået stomi, og fra april har jeg fået godkendt at få medicin, der skal holde kræften ned på et bestemt niveau, så det er tåleligt. Den medicin er jeg godkendt til i to år. Mine tal er desværre begyndt at stige igen, så jeg er bange for, at jeg skal i kemo igen, siger Karin og fortsætter:

- Jeg er afklaret med det, men har faktisk en gang oplevet, at jeg følte, det var uretfærdigt. Jeg har spist økologisk mad siden begyndelsen af 90-erne og dyrket mange af grøntsagerne selv. Da jeg så fik denne sygdom vel vidende, at jeg aldrig ville blive helbredt, har jeg faktisk prøvet at stå i kø i et supermarked og set på folk, der fyldte deres indkøbskurve med dårlige produkter. Da har jeg af og til spurgt mig selv, hvorfor det er mig, der bliver ramt. Jeg synes, jeg har gjort alt det, jeg kunne, for at være sund, men sådan fungerer det bare ikke. Jeg håber da på at kunne leve to år mere, og så kan det jo være, der er kommet en ny kur, som kan hjælpe mig. Det er mit store håb, og sådanne håb, tror jeg, vi alle har.

Brystkræft uden hårtab

Kirsten Hajslund fik konstateret brystkræft for et år siden, og det er ikke foregået uden problemer.

- Sygdommen kom meget hurtigt og uden symptomer. Jeg blev sat i en kemokur, jeg ikke kunne tåle. Jeg fik en allergisk reaktion, der var ret alvorlig, så jeg blev opereret. Der opstod en masse komplikationer, så derfor er der gået et helt år. Jeg fik derefter immunterapi. Det er jeg lige sluttet med, og skal nu have to gange kemo i tabletform. Det betyder, at jeg beholder mit hår. Så skulle jeg være færdig. Om jeg er rask, ved jeg ikke, for det tror jeg, man bliver en smule forsigtig med at sige. Jeg er færdigbehandlet, er vist det, jeg tør sige højt, siger hun, der også deltager i rehabiliteringscentrets tilbud. Det er åbent for alle, der har eller har haft et kræftforløb. Mange tager imod tilbuddet, men der er også en del, der ikke dukker op. Dem vil man også gerne have fat i, for som deltagerne siger, så er det fantastisk at være med.

- Det giver ny energi og livsglæde, siger de samstemmende.