Dåb i vinterbadeklubben: - Vi bliver flere og flere
Der var ikke is på vandet, men vandtemperaturen var bare to grader, og en kold og strid blæst stod ind over havnen i Asaa, da otte damer i fantasifulde badedragter i lørdags hoppede i vandet for at blive døbt.
- Det er en tradition, vi har i vinterbadeklubben, fortalte formanden for klubben, Dan Lynge.
- De første to år, man er med i klubben, kaldes man for ’skrællinger’. Når man starter på tredje sæson, døbes man med et særligt ritual, hvor man indtager en gudedrik og får tildelt et særligt navn. Fra da af må man sidde med til højbords i klubhuset, fortalte formanden, der selv er aktiv vinterbader.
- Jeg kan ikke undvære det. Jeg ved ikke, hvad det gør ved mig, men jeg plejer altid at sige, at det tager rusten i årerne.
Antallet af vinterbadere er steget voldsomt de senere år. Klubben i Asaa har 134 medlemmer, og der kommer hele tiden nye til.
- Jeg mener faktisk, vi i øjeblikket er den største klub i Asaa. De kommer kørende langvejs fra for at være med. Nu har vi også fine forhold med et dejligt klubhus, omklædning og sauna. Saunaen er særdeles populær. Især saunagus. Vi er fem personer i klubben, der har taget uddannelsen som gusmestre, og der er altid kamp om pladserne, når vi holder saunagus. Vi kunne godt ønske os en sauna mere, påpegede Dan Lynge.
De otte vinterbadere, der blev døbt, er alle damer. Blandt dem er Louise Bisgaard Karlsen.
- Jeg har det virkelig godt efter en tur i det kolde vand, kunne hun fortælle, da hun havde fået sit tøj på og mødte op i klubhuset for sammen med de andre at nyde en kop varm kaffe og et rundstykke.
- Jeg ved ikke, hvad der sker, men jeg får en masse energi og har det bare godt bagefter, sagde hun.
- Det startede for mange år siden, hvor min far og hans kone tog ud i campingvognen. Jeg var med, og vi badede altid. Jeg opdagede, at selv om vandet var koldt, så var det svært at være i dårligt humør bagefter, fortalte hun, der gennem alle årene har badet meget.
- Da der så kom vinderbadeklub i Asaa, var jeg straks med. Det er fantastisk at komme i vandet. Når vi går fra badehuset og til havnen, møder vi folk, der er iført tykke frakker og vanter, mens vi kommer i næsten ingenting. Man mærker ikke kulden, understregede Louise, der forsøger at komme i vandet en gang om ugen.
- Det er lidt forskelligt, men jeg gør det så tit som muligt. Jeg ved, der er flere, der bader hver morgen, men det når jeg altså ikke, inden jeg skal på arbejde, fortalte Louise Bisgaard Karlsen, der ved dåben i vinterbadeklubben fik navnet Sebba.