Claus siger farvel til folkeskolen efter 37 år

- Jeg er da lidt spændt på, hvordan jeg vil reagere, for skolen har det meste af mit liv været min identitet. Jeg vil nok føle mig lidt nøgen og nødt til at genfinde mig selv i en eller anden rolle.

Sådan lyder det fra skoleleder Claus Jørgensen, Dronninglund Skole. Han har efter 37 år i skoleverdenen valgt at gå på pension.

- Jeg bor i Hjallerup, og her er det nemt at komme til at hjælpe med et eller andet. Jeg er også begyndt at spille fodbold igen, siger han, der blev lærer i 1986 og startede sin lederkarriere ved årtusindskiftet. Først i Klokkerholm, så Hedegårdsskolen og Øster Brønderslev for at slutte i Dronninglund i 2016. Det har været 37 begivenhedsrige år.

- Med den omskiftelighed, der har været i skolen især siden 2013, er det virkelig gået stærkt. Skolen er blevet et politisk projekt med hurtige ændringer via nogle strukturelle forandringer. Vi må erkende, at projektet ikke er lykkedes helt. Her tænker jeg ikke alene på PISA-undersøgelserne, men også på den perfekthedskultur og præstationskultur, der uden tvivl er opstået efter det, man gjorde dengang. Eleverne skulle måles og vejes, og der skulle findes data på alt. Der skulle laves tusindtal af læreplaner, for at man hele tiden kunne følge udviklingen. Jeg tror, hele den bølge har været medvirkende til den psykiske mistrivsel, vi ser i dag. Vi har nogle udfordringer, som vi er nødt til at stå sammen om at løse, siger han.

Claus Jørgensen har været skoleleder på Dronninglund Skole siden 2016. Nu siger han farvel. Foto: Jørgen Ingvardsen

Nye initiativer

- Der er elever, der gerne vil gå den mere praktiske vej. Vi har haft for få tilbud til dem, der vil noget med hænderne. Det ser ud til, at der nu bliver muligheder for det med de nye forslag, der fra politisk side er på vej. Med de konturer, vi ser, vil der, set med den erfaring jeg har opbygget, være elever, der får glæde af de nye initiativer. De vil blomstre. Succes kommer af at mestre. Man skal mestre det, man er i, og det kommer kun af, at man får ejerskab, medindflydelse og medbestemmelse. Så får man en god kultur.

Kunstig intelligens

- Vi har i dag svært ved at forstå mulighederne med kunstig intelligens. Jeg kan huske, da vi sad med en enkelt computer på skolen, og vi samledes om den som et andet juletræ. Den var spændende, men vi anede faktisk ikke, hvad vi skulle bruge den til. Det har vi så fundet ud af senere, men man skal altid huske på, at sådan noget jo kun er et middel. Her skal vi være med til at bestemme, hvad det skal være middel til. Vi skal bestemme retningen, og det samme må gælde kunstig intelligens. Udbredelsen af den kommer til at gå tifold hurtigere, end da IT gjorde sig indtog. Kan vi styre det, og kan vi bruge det fornuftigt, så vi får et bedre liv ud af det. Målet må være at få bedre elever, bedre læring og trivsel ud af det.

Som skoleleder for eleverne i 7. til 9. klasse og 10. klassecentret har Claus Jørgensen sendt mange elever videre i uddannelsessystemet. Billedet er fra årets dimission. Foto: Jørgen Ingvardsen

En skole for alle

- Da jeg var ung, gik det hele mere langsomt, og man kunne se ind i de næste 10 år og regne ud, hvordan det ville komme til at gå. I dag kan vi kun se et eller måske to år frem, så jeg kan godt forstå, det er svært at begå sig, når alt går så hurtigt. Vi er nødt til at træde på bremsen og sige, at børnene skal have dybde i det, de laver. Det mangler vi i dag. En tiktok video er på 10 sekunder, og man kan ikke lære noget på så kort tid. Tid betyder noget, og især mobiltelefonerne taget en stor del af de unges tid. Vi ser heldigvis tendenser til at få mobiltelefonen lidt væk, og det samme gælder computeren. Vi skal måske til at gøre lidt mere med hånden Måske er der en mening med, at ånd og hånd rimer?

Sociale medier

- På de sociale medier ser vi jo kun perfekte mennesker. Det bliver det, man stiler efter. Det perfekte. Den perfekthedskultur skal vi bort fra. Børnene skal også have sociale færdigheder. Det får de ikke, når de sidder derhjemme ved skærmen, hvor de selv kan bestemme det hele. Det kan man ikke, når man fysisk er sammen. Så er der regler, man skal kende, og dem skal de lære, siger han og fortsætter:

- Identitet er en svær størrelse i dag. Hvem skal jeg være, hvor skal jeg hen, og hvem skal jeg blive til? Jeg har faktisk savnet, at man i højere grad satte rammer ovenfra. Når tingene går så stærkt i dag, er det vigtigt at have rammer. Tag alkohol. At man ikke her sætter nogle mere klare rammer undrer mig. Her vil vi i Danmark gerne have både og. Det gør det svært for de unge. På den ene side er det usundt, men på den anden side må de egentlig godt. De skal igen selv vælge. Der er så mange ting, de unge skal forholde sig til. De har brug for, at vi sætter rammer. Ikke forstået på den måde, at vi har brug for flere regler. Tværtimod. Den frisættelse af folkeskolen, der er på vej, hilser jeg virkelig velkommen. Var der noget, der kunne få mig til at overveje at blive, så var det den. Man kan sagtens have en fælles folkeskole inden for bestemte rammer, men hvor der er muligheder for at lave nogle tiltag ud fra lokale forudsætninger.

Mere tid til skønlitteratur

- Når jeg nu får mere fritid, vil jeg gerne læse mere, og jeg glæder mig til at gå fra faglitteratur til skønlitteratur. Det har jeg haft et ønske om længe. Der har været så mange ting, jeg rent fagligt har haft lyst til at sætte mig ind i, fordi udviklingen går så stærkt. Der er kommet mange flere pædagogiske dimensioner ind i skolen. Det har været en spændende proces på det psykologiske, pædagogiske og didaktiske de senere år. Det var en anden skole, jeg startede i for mange år siden. Jeg skal ikke sige, om den var bedre eller ej. Det kan ikke sammenlignes, for det er helt andre børn og forældre og et helt andet samfund, vi har i dag. Der er sket en udvikling, og den fortsætter. Heldigvis for det. Skolen er en spændende arbejdsplads, hvor der hele tiden sker noget. Det er da også med vemod, jeg siger farvel til skolen efter så mange år. Når jeg ser tilbage, så har det vigtigste for mig altid været at være lyttende og få medarbejderne med. At få følgeskab fra personalet og være synlig, tydelig og tæt på, lyder det fra den nu forhenværende skoleleder, Claus Jørgensen.