Borgmester fyldte 70: - Jeg vil gerne være med til at præge samfundet

Da borgmester Mikael Klitgaard fyldte 70 år 3. marts, blev det fejret med et åbent hus på Dronninglund Hotel. 

Over 200 mødte op, og det var noget, der glæder fødselaren, for han elsker at være sammen med mennesker, og han elsker sit job som borgmester. 

For ham betyder tallet 70 ikke så meget.

- Det betyder faktisk ikke noget. Da jeg blev 40, standsede jeg lidt op og tænkte over livet, men siden har jeg ikke tænkt meget over det. Jeg har det sådan, at hvis man er frisk, kan bidrage med noget, interesserer sig for noget og godt kan lide at lave noget, skal man gøre det, og så er 70 jo egentlig bare et tal, siger borgmester Mikael Klitgaard, der kom i Dronninglund Byråd i 1998 og fire år senere satte sig i borgmesterstolen. Der har han siddet lige siden bortset fra en periode på fire år.

Han er født og opvokset på landet som den midterste i en søskendeflok på tre og flyttede som 12-årig med sin familie til Hjallerup.

- Jeg har boet på landet hele mit liv, og jeg gik da også i gang med at uddanne mig til landmand på en landbrugsskole. Der mødte jeg en lærer, der ved siden af at undervise havde en gård med 80 køer. Det var jeg meget fascineret af og tænkte, at det var lige noget for mig, siger han.

Alligevel valgte han at starte på seminariet for at blive lærer. Mens han gik her, købte han sin første gård, en ejendom i Thorup på 25 ha.

- Jeg drev landbruget, mens jeg gik på seminariet og tjente lidt til studiet på den måde. Senere købte jeg gården, vi bor på nu, og den drev jeg i mange år. Nu er jorden ganske vist lejet ud, men jeg har da noget skov, hvor jeg går og fælder og planter nye træer. Jeg kan godt lide praktisk arbejde og passede mit landbrug i mange år samtid med, at jeg var lærer på Hjallerup Skole. Da jeg blev borgmester, måtte jeg træffe et valg og lejede så jorden ud, fortæller Mikael Klitgaard.

Næsten altid i godt humør

- Jeg er normalt i godt humør og ikke utilfreds med ret meget. Sådan har jeg altid haft det. Jeg synes også, man er nødt til at spille de kort, man får på hånden, rigtigt, så man får mest muligt ud af det. Jeg tror, man kan vælge at være lykkelig. Selvfølgelig kan jeg også blive trist over småting i tilværelsen, men jeg finder hurtigt det gode humør frem igen, fortæller han.

- Som barn var jeg bange for atombomben, og der er jo også nok at være bange for i dag, men jeg har det sådan, at vi ikke skal være så bange, at vi ikke er handlekraftige. Det går jo, som det gør. Det kan gå rivende galt, men vi må leve vores liv og gøre det bedste, vi har lært. Vi må kæmpe for fred og for et ordentligt samfund, hvor vi tager os af hinanden. Jeg er nok blevet mere socialt bevidst med alderen. Jeg går således ind for en høj skatteprocent, selv om jeg er medlem af Venstre. Jeg forsøger at være social og knap så liberal, men jeg har stadig grundholdningen, at man skal lade folk være med i deres eget liv, siger han.

- Nu er jeg så heldig, at jeg har et godt helbred, så jeg føler, jeg fortsat kan bidrage og har nogle ting, jeg gerne vil. Jeg vil gerne være med til at præge samfundet i en god retning. Her tænker jeg ikke bare på i morgen, men på fremtiden og de kommende generationer. Det går nok i min tid, men det er børn og børnebørn, vi skal tænke på. Jeg synes tit, folk ser lidt for kortsigtet på ting.

Kunne være blevet socialdemokrat

- Man kan vel ikke sige, at det var et politisk hjem, jeg voksede op i, men mine forældre har altid haft den grundholdning, at man selv skal bidrage. Vi snakkede faktisk meget politik. Min morfar var landstingsmedlem, og min morbror var borgmester i Farsø. De var jo venstrefok, men jeg tror såmænd godt, jeg kunne være blevet socialdemokrat, hvis jeg var vokset op i et socialdemokratisk hjem med en holdning om, at vi skal bidrage og hjælpe de svage.

Frihed til at præge sin tilværelse

- Jeg vil gerne bestemme, men ikke over andre mennesker. Jeg vil gerne gøre en forskel i politik og arbejde for at lade borgerne selv bestemme mere, så vi har friheden til selv at præge tingene. Desværre kommer der flere og flere direktiver, der er mere og mere kontrol, og friheden bliver mindre. Jeg vil gerne bestemme, men man skal jo huske på, at jeg som borgmester sidder som en ud af 27 i byrådet. Hvis der er 14, der mener noget andet, så er det fint. Det er altid flertallet, der bestemmer. Det er lidt som med fodbold, som jeg elsker. Der kan man også både vinde og tabe.

Budgettet skal gå i nul

- Jeg interesserer mig ikke for penge, men det skal jo hænge sammen, og man skal forstå sammenhængen. Vi kører med landets højeste skatteprocent, og det er jeg stolt af. Vi kan ikke hæve skatten, for så bliver vi straffet, så nu skal vi bare have pengene til at strække til de rigtige ting. Vi kan godt bruge lidt flere penge i ét år, men gør vi det i flere år, skal vi lave store sparekataloger året efter. Mit krav til budgettet er, at det skal gå i nul.

Fremtiden

- Jeg er blevet 70, men synes fortsat, jeg har noget at bidrage med. Der er jo både unge og ældre i byrådet. Jeg har selv prøvet at være ung i politik. Jeg var den unge løve, da jeg startede i byrådet i Dronninglund i 1998. Det husker jeg stadig, men jeg forsøger at følge med tiden, og hvis man ikke synes det, må man jo lade være med at vælge mig. Vi prøver faktisk i byrådet at skabe en moderne kommune med klimatiltag, skaffe flere tilflyttere og er i det hele taget meget fokuseret på at skabe et bedre sted at bo. Naturligvis skal man i min alder altid overveje tingene, men jeg føler mig i god form, slutter borgmester Mikael Klitgaard.