Betjent Ulrik Eriksen og den tidligere inspektør i byen, Johannes Rønde Pedersen, på snescooter. Foto: Privat foto
Mennesker

Betjent fortæller: Rejsebrev fra den nordligste by i Grønland

02. juli 2022 kl. 09:45

Politibetjent Ulrik Eriksen fra Dronninglund har sendt sit andet rejsebrev fra det nordlige Grønland, hvor han er udstationeret i et halvt år. Han skriver:

- Halvdelen af opholdet er nu gået og heldigvis uden, at der har været meget alvorlige sager. Voldssager og husspektakler fylder en del, og det er helt normalt i Grønland. En kold nat kl. 03 i april ringede de fra vagtcentralen i Nuuk på grund af alvorlige husspektakler. Meldingen lød, at en kvinde havde smidt manden ud i kulden og låst døren. Hun ønskede nu politiets hjælp, fordi han var ved at knuse hoveddøren for at komme ind. Nu er det jo ikke forbudt at knuse sin egen dør, men da der var børn til stede, rykkede reservebetjenten og jeg ud. Da vi kom frem til stedet, stod manden uden for døren og holdt sig til panden ved det ene øje. Konen havde under skænderiet givet ham så hårdt et knytnæveslag, at øjet var helt lukket. Herefter smed hun ham ud og låste døren. Vi fik talt de berusede parter nogenlunde til ro, men jeg ville ikke have, at manden skulle være i huset om natten. Jeg fik ham overbevist om, at den bedste løsning var, at han gik over til sin far og sov, da det var mere bekvemt end detentionen. Ved faderen kunne han så tænke over, om han ville anmelde konen for vold. Jeg hørte ikke mere fra ham i den forbindelse, og han blev ikke set i byen de næste mange dage. Han ville nok undgå at svare på, hvorfor han så sådan ud i ansigtet. Når der er børn involveret, skriver vi en socialrapport til kommunen, men heldigvis sov børnene i tilfældet her.

Det er i dette smukke hus, Ulrik Eriksen opholder sig under udstationeringen i det nordlige Grønland. Privatfoto

Solveig på besøg

9. maj var en dag, jeg længe havde set frem til. Den dag kom min hustru, Solveig, herop, og vi skulle sammen holde 14 dages ferie. Alle flyvninger op gik planmæssigt, hvad de bestemt ikke altid gør. Maj måned er den bedste tid, hvis man gerne vil opleve hundeslædekørsel, isfiskeri, jagt, kørsel med snescooter og fangst fra iskanten. Vi havde nogle skønne dage og oplevede alt det, Ittoqqortoormiit tilbyder. Endnu et grønlandseventyr sammen kan vi nu putte ned i vores skatkiste.

Da Solveig skulle rejse hjem 23. maj, var det tåget i Constable Point, og afgangen fra Reykjavik blev derfor aflyst. Dagen efter kunne der flyves, men nu havde tågen lagt sig over Ittoqqortoormiit, hvilket gjorde det usikkert om helikopteren kunne flyve. Flyvetiden fra Reykjavik til CP er ca. to timer, og det er den samme tid, vi bruger på snescooter fra Ittoqqortoormiit til CP. 30 minutter før flyet fra Reykjavik skulle lette, havde vi stadig ikke fået besked på, om helikopteren kunne flyve. Nu kunne vi ikke vente længere, så derfor startede vi snescooteren og kørte mod CP. Nåede Solveig ikke flyet til Reykjavik, var hele flybilletten til Aalborg tabt. De tre flyselskaber, der beflyver ruten, samarbejder nemlig ikke på grund af de ustabile vejrforhold. Vi var tre snescootere afsted på den 50 km lange tur ind over Hurry Fjord og Roscoe Mountain. En meget smuk tur i vildt landskab. I sådan nogle omgivelser kan jeg ikke lade være med at tænke på Knud Rasmussen, Peter Freuchen og andre, der med deres hundeslæder kørte i lignende omgivelser. Her forstår man også, at det er noget rigtig skidt at få motorstop herude, så derfor er vi altid mindst to snescootere afsted på de lange ture. Vi kom godt frem, og 40 minutter senere landede ’Solveigs fly’.

Ulrik Eriksens kone, Solveig, ankommer her på en 14-dages ferie. Privatfoto

Besøg af Johannes

Med det fly var en af mine gamle venner, som jeg mødte på min første tur til Grønland i 1991. Johannes Rønde Pedersen hedder han, og han var tidligere lærer på skolerne i Hals og Ulsted, og frem til 1998 var han skoleinspektør her i Ittoqqortoormiit. Siden hjemrejsen i 1998 har han ikke besøgt byen. Det mente jeg, at der skulle gøres noget ved, så derfor inviterede jeg ham herop. Efter mange overvejelser takkede Johannes ja til tilbuddet. Han mistede sin hustru, Jytte, for to år siden og var bange for, at det ville blive for overvældende for ham med et besøg uden hende. En aften ringede min telefon. Det var Johannes.

- Jeg kommer og besøger dig i 14 dage, hvis du vil have mig boende så længe, lød det.

De 14 dage i selskab med gamle venner og tidligere elever, glemmer Johannes aldrig. Det var rigtig hyggeligt at have den gamle lærer på besøg. Der blev fortalt mange spændende historier fra en svunden tid. Da vi tog afsked i heliporten, sagde Johannes til mig:

- Det har været en enestående og følelsesladet oplevelse at gense mine venner og Ittoqqortoormiit. Det var godt, du fik mig overtalt Ulrik, jeg kommer igen, sagde han, der næste sommer fylder 80.

Ulrik Eriksen har her fotograferet Solveig på snescooter 8 km ude på havisen. Privatfoto

Årets første krydstogtskib

27. maj ankom årets første krydstogtskib. Det var et meget luksuriøst skib, der kan bryde 2,5 m fast is. Havisen var fortsat over 1,5 m tyk, så det tog nogen tid, før skibet kunne ankre op ca. 2 km uden for byen. Der var megen trafik til og fra skibet de tre dage, det lå her. Byens borgere kørte på snescootere og hundeslæder ud til skibet, og erhvervsfangerne tjente en skilling ved at køre krydstogtgæsterne på hundeslæder ind til byen. Kaptajnen inviterede samtlige byens borgere ombord til en rundvisning på det flotte skib. Krydstogtet er af 12 dages varighed og udgår fra Reykjavik. Derfra videre til Grønlands østkyst, nordover mod Svalbard og retur til Reykjavik. Togtets pris er 125.000 kr. pr. person, og kan man ikke nøjes med almindelig luksus, kan man leje suiten for svimlende 600.000 kr., men så får man også det, man kan spise og drikke alle dagene! Flere krydstogtskibe anløber Ittoqqortoormiit i løbet af sommeren fra slutningen af juli, hvor isen bryder op.

Det vigtigste af alle anløb er forsyningsskibet fra Aalborg 26. juli. Der er kun konserves tilbage i butikken, så det anløb ser vi meget frem til, slutter Ulrik Eriksen sit rejsebrev fra, Ittoqqortoormiit, Den yderste By.

Nyeste