Mennesker

Beate tør efterhånden godt kalde sig kunstner

15. september 2022 kl. 08:20

I forbindelse med den kommende udstilling på Dronninglund Kunstcenter, hvor 36 asiatiske og europæiske kunstnere udstiller, vises der også en udstilling med dansk tekstilhåndværk. Blandt udstillerne her er Beate Duramois, der er en del af Kunstnerkollektivet på Dronninglund Slot.

- Jeg væver, og det har jeg gjort i over 50 år, fortæller hun, der i sommerhalvåret bor i Melholt og om vinteren i Frankrig.

- Min mand er fra Frankrig, og da han havde boet Danmark i 34 år, længtes han pludselig meget efter sit hjemland. Vi underviste begge på gymnasier og universitet og havde startet et oversættelsesbureau, hvor jeg oversætter fra fransk og engelsk til dansk og min mand fra dansk og engelsk til fransk. De er det, vi lever af i dag. Det giver en stor frihed, for som oversættere er vi kun afhængige af, at der er et internet og en mailadresse. Den frihed betød også, at vi flyttede til Frankrig, hvor vi nu har boet i næsten 20 år. Jeg var imidlertid nået til et punkt, hvor jeg gerne ville hjem, og vi er så blevet enige om, at vi bor i Danmark om sommeren og i Frankrig om vinteren, fortæller hun.

Bor småt i Melholt

- Vi har købt en grund i Melholt og placeret et tiny-house på 20 m2. Det er ikke stort, så vi regner med, at vi skal have et mere. Vi har også en campingvogn, og det er fint, når vi kun er her i sommerhalvåret. Her bor vi så i sommermånederne og i Frankrig om vinteren. På den måde tilgodeser vi begge parter. Jeg kan ikke udholde sommeren i Frankrig. Den er alt for varm. Jeg har oplevet 45 grader, og det kan jeg ikke holde ud, forklarer hun.

Vævet i mere end 50 år

- Det startede med, at vi for mange, mange år siden fik nogle får. De blev klippet, og så havde vi en masse uld, der blev til garn, og hvad skulle vi stille op med det? Jeg plantefarvede og strikkede, men kunne slet ikke bruge det hele. Jeg fik så fat i en væv og lærte mig selv at væve plaider og den slags. Det var meget spændende, og jeg brugte år på at lære det på den rigtige måde. Nu gør jeg så alt muligt for at bryde med det normale, så der er sket noget. Jeg synes selv, jeg er blevet ret god til at væve og tør efterhånden godt kalde mig kunstner, for de ting, jeg laver, er meget unikke. Der er her i landet ikke så mange, der væver, mens det er mere udbredt i Frankrig, og det er også lettere at sælge vævede ting der, fortæller Beate.

Naturen og bibelen

- Jeg blander en masse forskellige ting ind i mine væverier. Jeg kalder det tekstilkunst med vægt på vævning. Det er vævning, der bærer det hele. Inspirationen kommer mange steder fra. En dag fandt jeg et stykke træ i en skov. Det var så smukt og inspirerede mig til et værk, jeg kalder ’Jord og Sol’. Jeg arbejder meget med lyse og mørke farver. Lyset interesserer mig meget, og det er i det hele taget ofte naturen, der inspirerer mig. Det samme gør musik. Det giver nogle billeder i hovedet. Jeg er kristen og bliver også inspireret af teksterne i bibelen. Jeg udstiller således på Kunstcentret et meget stort værk, som er inspireret af Ezekiels Bog. Jeg kaldet det ’Livets Flod’, og det er vel 1,5 gange 2 meter, fortæller hun.

Det starter med en tegning

- Jeg har altid en tegning, der fortæller mig, hvad jeg skal lave, men jeg følger den sjældent slavisk. Når man væver, får man en masse foræret, fordi der er forskellige teksturer og strukturer i materialerne, som beriger resultatet. Jeg har garn i alle farver og nuancer og blander. Det er lidt som en maler, der blander farverne. Jeg arbejder bare med garn. Nu er det ikke sådan, at jeg lige så godt kunne have malet mine ting. Garnet giver noget andet, så det er ikke helt det samme. Det er en meget langsommelig proces. Selv de små ting, jeg laver, tager tid, men jeg kan lide det. For mig betyder former og farver alt, så jeg er måske lidt gammeldags. Jeg forsøger dog hele tiden at forny mig. Jeg arbejder således i øjeblikket på at blande maleri og vævning. Det er helt nyt og slet ikke udstillingsklart endnu, slutter Beate Duramois.

Annonceret indhold

Nyeste