Allan sælger eftertragtede træpiller: - Telefonen ringede døgnet rundt

Fra sit kontor i Flauenskjold Korn kan indehaveren, Allan Christensen (blandt venner kaldet Allan Korn), hver dag til den ene side se flere hundrede paller med de eftertragtede træpiller. På den anden side kan han se fire af de i alt 12 nye rækkehuse, han er ved at bygge på den gamle markedsplads midt i Flauenskjold.

Sammen med hustruen Else har han siden 1989 drevet Flauenskjold Korn, som sælger træpiller, brændsel og foder. Tidligere var sortimentet meget større med korn, foderstoffer og eget korntørreri. I øjeblikket er det træpillerne, der fylder mest.

- Vi har altid 400 paller piller på lager, så der er ingen grund til at frygte mangel på piller. Problemet har været de voldsomme prisstigninger, hvor en palle på et tidspunkt kostede 7.000 kr. Nu er prisen omkring 3.000 kr., og til sommer kommer den nok ned på et normalt leje, fortæller Allan Christensen.

- Vi har virkelig haft travlt. Vi handler ikke over nettet, så man ringer, når man vil købe noget hos os. Eller kigger indenfor. Folk har været lidt i panik. Da det var værst, ringede telefonen døgnet rundt. Vi var nødt til forlade kontoret af og til for at få lidt fred. Alle ville have piller på samme tid, og så opstod problemet. Slog man bare koldt vand i blodet, var der piller til alle. Vi er ikke vant til, at der er mangel på noget, så vi går nemt i panik. 

Else og Allan Christensen arbejder sammen hver dag på det lille kontor i det privatejede firma. Foto: Jørgen Ingvardsen

Gode og dårlige tider

- Da vi startede i 1989, var det trange tider for landbruget, men sådan er det inden for det erhverv. Det går op og ned. Landbrugene bliver også større og større, men vi besluttede ret tidligt, at vi ikke ville handle med de helt store landbrug, for min egenkapital kan ikke klare det, de handler for. Noget andet, jeg sætter pris på, er glade mennesker. Det er dem, jeg helst vil handle med, og heldigvis er der mange glade mennesker.

Det var Allans far, der købte virksomheden i 1947, men firmaet, der tidligere hed Flauenskjold Foderstofforretning, er meget ældre. 

I 1940'erne var det ejet af en mand, der bare blev kaldt Møller. Han elskede fodbold, og på det tidspunkt var de rigtig gode til at spille fodbold i Flauenskjold. Dengang havde de små klubber ikke egnede baner til store kampe, så en gang om året var der fodboldturnering i Vejgård. Der mødte Flauenskjold et hold fra Tisted ved Arden, og Flauenskjold fik klø. Thisted havde en lille centerforward, der bare kunne lave mål.

Selv om sortimentet er blevet mindre med årene, er der fortsat mange ting på hylderne. Her et fuglehus med solceller, så der er lys i det om aftenen. Foto: Jørgen Ingvardsen

- Det var min far. Han gik på handelsskole i Aalborg, og da Møller fandt ud af det, tilbød han ham et job. Min far havde ikke råd til at rejse til Flauenskjold, men så sendte Møller ham et brev med penge i, og min far flyttede til Flauenskjold. Med sig havde han i den ene hånd en lille bylt med sine ejendele, og bag på rutebilen hang en cykel, der var gammel, slidt og uden gummi på dækkene, fortæller Allan.

Det var i 1947, og det gik så godt, at han købte halvdelen af virksomheden i 1956 og det hele 10 år senere.

- Jeg er opvokset her og havde en dejlig barndom. Da min far blev ældre og ønskede at sælge firmaet, gik jeg på handelsskole. Jeg blev spurgt, om det var noget for mig, men jeg sagde nej. Jeg ville ikke have noget med foderstoffer at gøre. Det lykkedes mig også at komme ind i toldvæsenet, men jeg blev træt af det og kom i lære i 1977 hos Skals Korn. 

Her blev Allan bidt af at arbejde med foderstoffer. 

- Selv om jeg aldrig havde troet, at jeg skulle overtage min fars gamle firma, så skete det alligevel. 

Dyretilbehør af forskellig slags kan Flauenskjold Korn også tilbyde. Foto: Jørgen Ingvardsen

I sommeren 1989 overtog Else og Allan firmaet.

- Og det har jeg aldrig fortrudt et sekund. Jeg elsker mit arbejde, og jeg elsker at få en hyggesnak med kunderne. I starten levede min far, og det var rart at have ham, der havde erfaringen. Var der et parti havre, der begyndte at varme, så kunne han med sin erfaring fortælle, hvad jeg skulle gøre. Det lærte jeg jo af, så vi har haft glæde af hinanden. Det er rart med en, der siger ro på, når lortet brænder. I dag er det så mig, der har erfaringen og håber, jeg kan give den videre.

Han sælger masser af katte- og hundemad. Det er låst inde bag trådnet, for at kattene ikke skal gnave hul på sækkene. Foto: Jørgen Ingvardsen

Hustruen Else er sygeplejerske, og det var hun i mange år i både Dronninglund og Frederikshavn. For fire år siden sagde hun op og startede i firmaet.

- Det er egentlig sjovt, for da jeg var sygeplejerske, var det, som om man skulle hive ud af folk at få deres sygehistorie. Her på kontoret fortæller de gerne det hele, og man får ting at vide, som læger og sygeplejersker ikke får. Jeg kan godt lide arbejdet her på kontoret, men var nok fortsat som sygeplejerske, hvis de bare havde behandlet os lidt bedre, siger hun.

- Vi arbejder godt sammen og hygger os, så vi er ikke klar til at stoppe, siger Allan og rejser sig fra stolen. En kunde er netop ankommet, og så må alt andet vige.