Billede beskrivelse

Lokale madsteder har travlt: Vi orker ikke at stå i køkkenet nytårsaften

02. januar 2025 kl. 19.00
Opdateret 06. januar 2025 kl. 14.21

DRONNINGLUND: Mens julemenuen ligger nogenlunde fast år for år med and og/eller flæskesteg, så er der mere frit spil med nytårsmenuen. 

Et er dog sikkert: Den skal være lækker, anderledes og eksempelvis med spinatroulade med røget laks og lime creme, duet af oksefilet og majsfodret bryst med bøgehatte og pommes rösti, samt chokolade pralinekage med karamel crumble og friske ananas kirsebær. Mindre kan ikke gøre det, og det lyder lækkert. Og besværligt.

Billede beskrivelse

Selv om vi har samtalekøkken med kogeø, airfryer og andet udstyr, så orker vi ikke at stå i køkkenet nytårsaften, og så må vi jo finde på noget andet. Det gør vi i stor stil. Vi køber mad udefra eller går på restaurant.

Det mærker man på Dronninglund Hotel.

- Vi havde 200 gæster nytårsaften til en hyggelig aften. Der var lokale gæster og mange udefra, fortæller hoteldirektør Maiken Jensen.

Billede beskrivelse

Foruden mad til de 200 gæster skulle hotellet også levere 150 menuer ud af huset.

Samme travlhed var der hos MENY Dronninglund, der leverede 200 menuer ud af huset.

- Vi havde udsolgt allerede dagen før, så efterspørgslen i år har været stor, fortæller delikatessechef Marika Pedersen.

Billede beskrivelse

Samme melding kommer fra SuperBrugsen i Dronninglund.

- Vi har solgt 100 menuer samt en del smørrebrød, lyder det fra Mette Jensen fra SuperBrugsen.

I Møllehuset i Asaa er der også altid travlhed op til nytår. Det var også tilfældet i år, selv om efterspørgslen var lidt mindre end tidligere.

Billede beskrivelse

- Vi laver 700 menuer, og det er lidt færre end tidligere, hvor vi i flere år har ligger omkring 1.000, fortæller Anders Rohbrandt Berthelsen midt i travlheden.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste