Restaurant Carl Frederik ligger tæt på havnekajen. En overgang endog lidt for tæt. Foto: Allan Mortensen
Malik gav Hou og Hals et vådt besøg
Stormen ”Malik” skabte ikke alene problemer med væltede træer og genstande. Den pressede også så store vandmasser ind i de indre danske farvande, at det mange steder bidrog til oversvømmelser. Det gik blandt andet ud over havneområdet i Hals, hvor der søndag eftermiddag og aften var væsentligt forhøjet vandstand.
Vandet skvulpede en overgang mod flere af havnens bygninger – dog uden at forårsage væsentlig skade. Også i Hou var der forhøjet vandstand på havnen, ligesom marker og enge langs store dele af Østkysten stod under vand.