Billede beskrivelse

Udsætter Allan Olsen-koncert i Hals

27. januar 2022 kl. 17.00

Selv om de fleste restriktioner angiveligt skrottes, så har det høje smitteniveau alligevel fået konsekvenser for den planlagte koncert med Allan Olsen den 10. februar i Hals. Arrangørerne fra HfS-event har i samråd med sangeren besluttet at flytte koncerten til torsdag den 21. april.

De der har købt billetter, får besked via Billetlugen. Således er de erhvervede billetter fortsat gyldige til koncerten i april. Ønsker man derimod pengene retur, så skal man kontakte Billetlugen inden den 10. februar.

I øvrigt er der forsat ledige sæder til den med garanti stemningsfulde koncert med den lune nordjyske ordsmed og musiker. Arrangementet løber af stablen i aulaen på Hals Skole.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste