Til kamp mod indbrud
- Nu er det nok. Nu går vi til kamp mod indbrud. Sådan lyder det fra Ø. Brønderslev Borgerforening, der har indkaldt til borgermøde onsdag omkring de mange indbrud i byen.
Vicepolitikommisær Kaj-Verner Jensen fra Nordjyllands Politi vil orientere om, hvad der kan gøre livet surt for indbrudstyvene og hvorfor nabohjælp er noget mange flere burde tilmelde sig.
Verisure Alarmsystemer, Brønderslev El-teknik og muligvis en aktør mere vil være tilstede, og de har brochurer med, men også gode tilbud på alarmer.
Tømrer Søren Lauritsen giver sit bud på, hvordan døre og vinduer sikres bedst.
Mødet indledes klokken 19 onsdag i Samlingshuset.