Den 29. januar skyder seniorerne hos VHG/GS fodboldsæsonen i gang. Foto: Allan Mortensen
Livet her

Tidligere AaB-spiller bliver ny træner

13. januar 2022 kl. 08:00

Så skal støvlerne atter snøres hos fodboldkoalitionen mellem Vester Hassing GF og Gandrup Sportsklub. Lørdag 29. januar er der standerhejsning for seniorspillerne, der vanen tro indleder sæsonen med en let omgang træning efterfulgt af et veldækket bord med varm suppe i klubhuset. Arrangementet løber af stablen på træningsanlægget i Gandrup, hvor spillerne også kan imødese en orientering om den kommende sæson fra trænerteamet.

Sidstnævnte har i øvrigt fået Henrik Siller Pedersen ved roret. Han er tidligere førsteholdsspiller i AaB, hvor han spillede på førsteholdet midt i 1980’erne. Henrik Siller Pedersen afløser Michael Madsen og kommer med erfaring fra trænerjobs i blandt andet Lindholm, Storvorde og NUBI.

Standerhejsningen skydes i gang med den højtidelige flaghejsning kl. 13.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu