Seneste nyt
Billede beskrivelse

Sundhed via gymnastik

18. januar 2018 kl. 00.34

Med ’GymDanmark bObles Event’, opfordres forældrene til at komme ud af stuerne og ind i gymnastikforeningerne og være aktive med deres børn. Forældrene får kvalitetstid med egne børn og mærker samtidig bevægelsesglæden til gavn for børnenes motoriske udvikling.

GymDanmark bObles Event holdes i Jerslev-Sterup Idrætsforenings gymnastikafdeling lørdag 20. januar, hvor alle er velkomne, også pressen.

- Forældre og børn vil gerne være aktive sammen, det som forældrene gør, gør børnene også, og det er præcis formålet med GymFamily bObles Events’ siger udviklingskonsulent i GymDanmark Tenna Nørgaard Gundersen og fortsætter:

- I GymDanmark ønsker vi at booste sundhedsfremmende aktiviteter for at motivere træning for forældre og deres børn sammen. Dette gøres bedst ude i gymnastik-foreningerne, og med bObles anerkendte redskaber og GymDanmarks dygtige instruktører, går motorik og leg hånd i hånd.

Med sundhedsfremmende aktiviteter ønsker GymDanmark at være med til, at give børnene den bedste start på deres motoriske udvikling. GymDanmark bObles Events henvender sig til familier med børn helt ned til to måneders alderen og frem.

Eventet er sammensat af GymDanmarks populære familietræningskoncepter kaldet GymFamily Baby (3 mdr.-1 år) og GymFamily Toddler (1-3 år). GymDanmark og bObles tilbyder deres produkter til samme målgruppe og ud fra grundlæggende samme værdisæt, og er derfor et stærkt makkerpar til at opfylde sundhedsfremmende aktiviteter for forældre og deres børn.

Vælg mellem et af følgende hold i Jerslev:

9:30 - 10:15 GymDanmark bObles Event - Baby

For dig som har et barn fra 3 mdr. - 1 år

10:15 - 11:00 GymDanmark bObles Event - Toddler

For dig som har et barn ml. 1 år - 3 år

11:15 - 12:00 GymDanmark bObles Event - Toddler

For dig som har et barn ml. 1 år - 3 år

Sted: SparV hallen Sdr. Ringgade 83, 9740 Jerslev PRIS: 250,- kr. pr. forældre/barn par (inkl. en bObles Donut til at tage med hjem). TILMELDING OG BETALING: På www.jerslevsterup-if.dk under gymnastik.

Vil du vide mere, så kontakt Maria Middelbo Jakobsen fra Jerslev-Sterup Idrætsforenings Gymnastikafdeling på Mariamiddelbojakobsen@gmail.com eller 26 79 18 32

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste