Støtte og opbakning til befolkningen i Ukraine

Den frygtelige og voldsomme krig, der i øjeblikket raser i Ukraine, har på sin barske og blodige måde vist os, at fred og demokrati ikke er en selvfølgelighed. Krigen er pludselig kommet tæt på, og man kan nemt føle sig modløs og ude af stand til at gøre noget.

Alligevel er der mange, der forsøger at hjælpe. Der samles tøj og penge ind, og der bliver hentet flygtninge til Danmark.

I Hjallerup tog Knud Pejstrup i torsdags initiativ til et arrangement til støtte for Ukraine på Dramhuspladsen. Han er formand for Kristendemokraterne i Brønderslev Kommune, men det var ikke i den egenskab, han lavede arrangementet. Det var helt privat. Mange mødte op for at vise deres opbakning til Ukraine, der i øjeblikket kæmper en hård kamp mod overmagten.

Blandt talerne var Igor Zup, der er født og opvokset i Ukraine. Han arbejder ved landbruget og har boet i Danmark med sin kone og lille barn siden 2014. Han er opvokset i den centrale del af Ukraine.

- Mit hjem ligger 200 km fra den russiske grænse, fortalte han.

- Min mor er død, men min far på 65 år bor der stadig. Han fortæller, at der i øjeblikket er roligt, hvor han bor. Det sagde han sidst, jeg snakkede med ham, men krigen udvikler sig hele tiden. Jeg har kun min far tilbage, og jeg har bedt ham om at komme til Danmark, men han nægter. Han vil blive og ikke rejse væk. Det er hans land og hans jord, og det vil han ikke forlade. Han er landmand og ivrig jæger, og han har sagt til mig, at hvis russerne kommer, skyder han dem, fortalte Igor Zub, der ikke lagde skjul på, at krigen tager hårdt på ham.

Rejse hjem

- Jeg har tænkt på at rejse hjem, men det er svært for mig. Jeg har familie her, og hvis jeg rejser til Ukraine, kan jeg ikke forsørge min kone og mit barn. Jeg har en ven, der er ukrainsk soldat, og han har fortalt mig, at de ikke mangler menige soldater. De mangler officerer. Derfor bliver jeg her i Danmark, men hvis russerne overtager landet og bliver der, så tager jeg hjem for at kæmpe, sagde han og fortalte videre, at det er svært at komme i kontakt med både far og venner i Ukraine.

- De slukker telefonerne, så jeg må vente på, at de kontakter mig. Jeg er meget nervøs for dem, og det gør ondt i mit hjerte. Jeg har svært ved at sove. Jeg arbejder, men det er ikke for fuld kraft. Mine tanker er i Ukraine, sagde Igor Zub, der var blandt talerne ved arrangementet.

Det samme var Jørgen Bjerregaard. Han er født og opvokset i Hjallerup, men bor nu i Jammerbugt Kommune. Mange vil kende ham som musiker, og han gav da også et par eksempler på sin musikalske kunnen, ligesom han spillede til fællessangene.

- Jeg boede i Hjallerup, da Muren faldt, og husker, hvor glade og håbefulde vi var over det demokrati, der skulle være i hele verden. Det så endda ud til, at Rusland ville blive et demokrati. Men så skete der noget i 0-erne. Jeg ved ikke, om det var vores velfærd, terrorisme eller internettet, der slog os ud af kurs. Tingene ændrede sig, og vi begyndte at blive indadvendte og ignorante. Krigen i Ukraine har vækket os, og det er da trods alt dejligt at se. Danskerne er vågnet igen, og det er positivt, sagde Jørgen Bjerregaard.

Arrangementet sluttede med, at sognepræst Marie Kirketerp bad en bøn for Ukraine og dets befolkning.