Når det gør ondt at være menneske

Ældre Sagen, Dronninglund, og Bedre Psykiatri, lokalafdeling Brønderslev, inviterer alle interesserede til Dronninglund Sognegård mandag 9. oktober kl. 16-18, hvor sognepræst Hanne Svensmark taler over ovenstående emne. Kaffe og deltagelse er gratis.

- Alle mennesker bliver udsat for sorger og bekymringer i løbet af tilværelsen. Det kan for eksempel ske, hvis én, du holder af, bliver syg og dør - eller hvis du selv rammes af kritisk og alvorlig sygdom - eller hvis dit ægteskab går i stykker, hvis du mister dit arbejde og kommer ud for en ulykke. Eller måske rammes du af psykisk sygdom eller er pårørende til et menneske med psykiske problemer.

- En stor sorg eller ulykke er naturligvis altid forbundet med en voldsom forandring. Det bliver aldrig det samme igen. Nogle kommer godt igennem sorgen, men andre lukker sig inde og bliver nedtrykte, bange og truer måske med at tage deres eget liv, fortæller Ellen Margrethe Pagter fra Bedre Psykiatri.

- Reaktionerne er forskellige fra menneske til menneske og afhænger af mange ting: Dit indre "jeg" og din personlighed, din opvækst, hvor du er i livet, og hvordan du har det på det tidspunkt, hvor ulykken eller sorgen rammer dig. Og hvilken tilknytning, du har, eller har haft, til den eller det, du har mistet.

- I krisesituationen sker der ofte det, at du for en tid er ude af stand til at bruge din almindelige, sunde fornuft. Men gode venner og familie kan hjælpe dig til at holde balancen sådan nogenlunde, så du efterhånden frigør dig fra fortiden og begynder at forstå, hvad du har mistet. Du finder så småt en ny hverdag og begynder at kunne se, at fremtiden trods alt indeholder muligheder - oven i købet ofte nye muligheder.

- Det er godt engang imellem at tænke på, at det er lige så naturligt at være ked af det som at være glad. Hvis du bliver udsat for noget svært, er det faktisk sundere at blive ked af det end at lade som ingenting.

- De fleste af os er ganske vist opdraget til at "tage sig sammen" og der kan komme opmuntringer som for eksempel; "du skal se, det går nok, du skal bare i gang igen, så glemmer du det nok". Det er svært at turde vise følelser, at turde græde og ikke mindst turde bede om hjælp. Men det skal du. "tiden læger ikke altid alle sår", men man kan lære at leve med det, som man ikke kan ændre. Selv om de fleste kommer nogenlunde helskindede igennem det kritiske forløb, kan psykiske symptomer og gener presse sig på og depressive tendenser og tilstande følge efter og med. Det kræver opmærksomhed og måske også professionel indgriben med behandling.

- Vi vil så gerne hjælpe og være omsorgsfulde. Men vi har ikke knækket koden til, hvordan man gør, bemærker Ellen Margrethe Pagter fra Bedre Psykiatri. Og når vi ikke ved, hvordan vi skal håndtere situationen, fordi vi tror, vi skal løse den, men ikke kan, så ender det ofte med, at vi helt prøver at undgå at tale om det svære. Vi skal lære at forstå, at vi ikke skal være overmennesker, men i stedet bare være medmennesker. Livet skal leves forlæns, men forstås baglæns.