Marinus Munk er fra Hals og har netop skrevet kontrakt med Aalborg Håndbold. Marinus nettede 5 gange i opgøret.
Livet her

Marinus var tilbage, da storhold kiggede forbi

26. januar 2023 kl. 19:00

Der var væsentligt flere tilskuere i Hals Skolehal mandag aften end der vanligvis er, når HfS-håndbold kalder til samling. 

Årsagen var åbenlys. Der var nemlig særdeles fint besøg. Aalborg Håndbold og Elitesport Vendsyssel tørnede sammen i årets første testdyst. 

Matchen var lagt i Hals som en forsinket erkendtlighed i forbindelse med værternes 90-års jubilæum i fjor. De omkring 300 publikummer blev da også vidner til masser af god håndbold. Også selv om Aalborg Håndbold måtte undvære hele 8 landsholdsspillere, der alle var afsted til VM. I stedet fik nogle af de unge kræfter chancen i matchen, som Aalborg vandt 38-28. 

Der var fuldt hus i hallen til mandagens testkamp.

Lokalt var der mest opmærksomhed om den 19-årige venstreback, Marinus Munk. Han er fra Hals og har netop skrevet kontrakt med den aalborgensiske storklub. Marinus skuffede da heller ikke hjemmepublikummet. 

Aalborg Håndbold vandt opgøret 38-28.

Den talentfulde 2 meter-skytte gav flere prøver på sit format og nettede 5 gange i opgøret. Aalborgs venstrefløj, Buster Juul gjorde comeback og blev kampens topscore med ni fuldtræffere.

Buster Juul var tilbage på venstrefløjen og blev topscorer med ni mål.
Annonceret indhold

Nyeste