Lokalhistoriker er på "skattejagt" ved Øster Brønderslev
ØSTERBRØNDERSLEV: Der går en mand på en mark. I udkanten af Øster Brønderslev. Han svinger en metaldetektor foran sig. Indimellem siger den lyde: Bieeeb, bieeeb, bieeeb ... Metaldetektoren blier indstillet til at søge lidt dybere. Og så lyder en høj hvinen: IIIEEEE ...
Manden med metaldetektoren er lokalhistoriker Per Drustrup Larsen, som her om efteråret et par gange om ugen går rundt og svinger med metaldetektoren på nyhøstede marker.
- Ja, min kone siger, at jeg går i svingerklub, griner Per Drustup Larsen.
Den var god; må jeg skrive det, spørger jeg.
- Jo, men så skal du huske at stave svingerklub med enkelt-v!
Vi får et lille grin sammen.
Der er på vegne af Lokalhistorisk Arkiv for Øster Brønderslev og Hallund Sogne, Per Drustrup Larsen undersøger jorden for skjulte skatte.
Der kan jo dukke spændende ting frem, som har historisk interesse. Det sker faktisk jævnligt, og så bliver fundene sendt ind til Nationalmuseet for at få en danefæ-vurdering.
Hvis Nationalmuseet vurderer, at der er tale om danefæ, så falder der et mindre beløb af i danefædusør. Penge som går til det lokalhistoriske arkiv.
- Vi har sent 74 fund ind til danefæ-vurdering på Nationalmuseet. De er meget længe om at få vurderet sagerne, så vi ved ikke, hvor mange der bliver godkendt som danefæ.
Vi vandrer videre over den nyhøstede mark. Der kommer mange bip-lyde fra metaldetektoren, men Per Drustrup Larsen har stor erfaring med at bruge detektoren.
- Nå, det der bip er ikke noget særligt. Nok bare en ølkapsel, siger Per Drustrup Larsen og forsætter sin vandren. Det sker mange gange.
På et tidspunkt kommer der meget klare lyde fra detektoren. Lokalhistorikeren stikker sin spade i jorden og vender lidt jord. Ikke noget at se. Så tager han en aflang, orange tingest frem. En såkaldt pinpointer - også kaldet for en gulerod - og søger med den i det opgravede jord. Den bipper sig frem til noget matalisk. Frem dukker en lille rund metalskive med hul i midten. Det er svært at se, hvad det er, men næppe noget af nogen værdi.
Der er selvfølgelig mange dage, hvor der ikke bliver fundet noget særligt - eller bare noget, der er lidt spændende. Bliver det ikke lidt kedeligt indimellem, spørger jeg.
- Joh, det gør det da, svarer Per Drustrup Larsen uden tøven.
Jamen hvorfor så bruge så meget tid på det?
- Man går og nyder det. Naturen og stilheden. Man får ro i sit hoved. Det er en form for god terapi, forklarer Per Drustrup Larsen.
Så han vil ikke undvære det. Stilheden - som dog jævnligt bliver afbrudt af lidt bippen og hvinen. Og det er jo også spændende, for en dag gør man måske et helt særligt fund. Som vil vække opsigt langt ud over lokalsamfundet.
Det var bare ikke i dag, hvor fundene virker lidt ligegyldige.
Så er det bare at klø på igen om et par dage. Og håbe på at gøre et uforglemmeligt fund.