Klimakrisen i fokus på møde i Hjallerup Kulturhus

- Det bliver ingen munter aften, vi skal have, sagde meteorolog og foredragsholder Jesper Theilgaard som indledning til sit oplæg på det møde, Brønderslev Forsyning havde arrangeret sammen med Hjallerup Samråd i byens kulturhus. Temaet var ’Kloak og klima’.

Inden den kendte meteorolog fik ordet, var der et kort oplæg ved projektleder Peter Hamborg fra Brønderslev Forsyning. Han tog udgangspunkt i de store regnmængder, vi har fået de senere år.

- Når der kommer 15 mm regn på 30 minutter, kalder vi det ekstremregn. Det har vi oplevet flere gange, og det kan vores kloakker sådan set sagtens klare. De kan bare ikke klare 15 mm på fem minutter. Det er vores store problem, at hvis der kommer rigtig meget regn på meget kort tid, så går det galt. Så kan man se, at tagrenderne ikke kan følge med, og at vandet plasker over, sagde han, og pegede herefter på det ansvar, den enkelte husejer har.

- Hvis I har en kælder, så er det jer, der har ansvaret for den. Vi skal naturligvis sørge for, at der er rør, så I kan få vandet væk, men det er husejerens ansvar at få det væk fra kælderen. Når vi dimensionerer vores kloakker, har vi det, vi kalder et serviceniveau. Det er et regelsæt, der fastslår, at kloakken skal tage så og så mere vand. Reglerne siger ikke, at de skal kunne tage alt det vand, der kommer. Vi har i kommunen mange gamle kloakker, der blev etableret i perioden fra 1965 og 15 år frem og dimensioneret efter datidens regelsæt. I dag skal vi lægge meget større rør, og vi har en enorm opgave med at skifte de gamle rør ud, sagde han.

Jesper Theilgaard mere end antydede, at det er nu, vi skal handle, hvis vi vil undgå yderligere skader som følge af den globale opvarmning. Foto: Jørgen Ingvardsen

Store udfordringer

Herefter var det Jesper Theilgaards tur.

- Vi står i dag med nogle udfordringer, som vi kunne have kommet lidt bedre i møde, hvis vi havde taget den diskussion, der opstod i 90-erne, lidt mere alvorligt. Dengang diskuterede vi, om der var klimaforandringer eller ej, om de var menneskeskabte, og om det var noget, vi kunne gøre noget ved. Diskussionen varede 20 år, og i den periode gjorde vi intet. Nu står vi, hvor vi gør, og må erkende, at naturen reagerer på det, vi har gjort. Naturen skaber sine balancer, og når vi skubber et sted, så har det en konsekvens et andet sted. 

- Vi har gennem de seneste flere hundrede år afbrændt kul, fordi vi gerne ville udnytte den energi, der kommer ud af kul. Vi fik transportmidler, og vi fik maskiner, der kunne hjælpe os. Det var fantastisk, men det har haft nogle omkostninger. Der var affaldsprodukter som drivhusgasser og co2, og det tænkte vi ikke så meget over. Vi vidste det godt, for teorien har været kendt siden 1860-erne, men vi tog den ikke alvorlig. Vi er altid gået ud fra, at vejret er stabilt, selv om det skifter. Der kan være udsving, men i det store og hele var det stabilt. Det er det ikke mere. Temperaturen stiger, og det er her drivhusgasserne kommer ind i billedet. De holder på varmen som en dyne. Uden dem ville temperaturen være omkring 30 grader koldere.

Mødet, der foregik i Hjallerup Kulturhus, var velbesøgt og viste, at der er stor interesse for klimaet. Foto: Jørgen Ingvardsen

Standse temperaturstigningen

- Vi skal holde temperaturen nedeog helst holde den under en stigning på 1,5 grader. De højere temperaturer påvirker jorden, men det påvirker også havene og ændrer livet der. Ved højere temperaturer vil der ske en større fordampning, og der vil være mere vanddamp i luften. Nu er det ikke sådan, at vanddampen falder ned som regn, dér hvor den er steget op. Den føres rundt i verden og lander bl.a. hos os. Sidste år oplevede vi det vådeste år, vi har målt de seneste 150 år. Her kan man så spørge, om det er en tendens med ekstrem nedbør eller bare noget tilfældigt? Jeg er ikke i tvivl. Der vil komme mere af den slags ekstremvejr med meget våde perioder og også meget tørre perioder, sagde Jesper Theilgaard, inden han tog fat på løsninger.

Det er overalt meget synligt, at vi har fået store regnmængder den senere tid. Foto: Jørgen Ingvardsen

Tilpasning og omstilling

- Vi skal gøre to ting. Vi skal tilpasse os den nye situation og gennemføre den grønne omstilling. Vi skal løbende og hele tiden være opmærksomme på, hvordan klimaet udvikler sig, og hvordan vi kan tilpasse os det nye, for vi kommer ikke tilbage til det gamle. Det betyder, at ligegyldigt, hvad vi har med at gøre, sker der forandringer, vi er nødt til at tage hensyn til. Er man landmand, er der måske nye afgrøder, og er man bygningskonstruktør, skal man måske lave vandafledningen lidt anderledes. Og så kommer vi heller ikke uden om den grønne omstilling. Det er den proces, der skal føre frem til en stabilisering af klimaet. Det kommer ikke til at ske i morgen eller om 20 år. Det tager lang tid, før vi kan se, at temperaturstigningen flader ud. 

- Vi skal undgå stigningen, for hver gang temperaturen stiger en tiendedel grad, bliver udfordringerne større, og det samme bliver skaderne og ekstremerne. Det er jo ekstremerne, der giver skaderne. Det er den omstilling, vi er i gang med både her og globalt. Vi skal væk fra de fossile brændsler og have mere vedvarende energi. Om det er vindkraft, solkraft, vandkraft, atomkraft eller måske mere eller mindre det hele. I dag kommer langt det meste af vores energi fortsat fra fossile brændsler. Det skal stoppe, men det er ikke nogen nem opgave. Vi bliver flere og flere mennesker, og det kræver mere energi. Det er en kendsgerning, vi må forholde os til, og det skal være nu, sagde Jesper Theilgaard, hvorefter der var lejlighed til at stille spørgsmål.