Kirkens største højtid: Sognepræst fortæller om påskens betydning
Jørgen Ingvardsen
Vinteren er lagt bag os, og livet spirer igen frem som optakt til påsken, der er årets vigtigste højtid i kirken.
Googler man begrebet påske, lyder forklaringen, at påsken er den fest, hvor kristne mindes Jesu død og fejrer hans opstandelse. Det er den korte forklaring, men hvordan opleves og forklares påsken af kirken af i dag? Det har sognepræst ved Hjallerup Kirke, Marie Kirketerp, et bud på.
- Påsken er en rejse, hvor man kommer igennem en række livstemaer, forklarer hun.
- Palmesøndag med forventning og begejstring, skærtorsdag med fællesskab, hvor disciplene spiser sammen med svigt fra Judas og senere fra Peter, og derefter langfredag med døden, sorgen og magtesløsheden for de efterladte og Jesus selv.
- Endelig er der påskedag, hvor man med opstandelsen og håbet igen kan se lyset og livet. Man kan sige, at vi i påsken kommer i berøring med alle de genkendelige menneskelige følelser og alt det, der sker i verden. Det onde, afmagt, sorg, fortvivlelse og forventning til noget, som ikke lige bliver opfyldt. Det kan føles håbløst, men så er der pludselig noget, der spirer frem på trods. Det tror jeg, vi alle mærker i vores liv. Det er måske ikke altid, vi registrerer det, men pludselig er der et eller andet, der pludselig gør, at livet får begyndelse igen, uddyber Marie Kirketerp.
Kristen på mange måder
- Vi skal i kirken formidle det glædelige budskab, og jeg ved godt, at de fleste af os livet igennem kommer til at tumle med at tage imod det. Det er dog ikke en præstation, man skal udføre som kristen, men noget man tager imod og lader sig trøste ved. Vi kan være kristne på mange måder. Vi er jo ikke ens og ikke ens i vores tro. Kernebudskabet i påsken er troen på, at det hele ikke bare ender i død og ingenting, men at der er noget, der er stærkere end døden. Der er kræfter i livet, der er stærkere end døden.
Gammelt budskab
Nutiden er karakteriseret ved, at vi hele tiden søger det nye og spændende, og at alting forandres med enorm hastighed. Så holder det gamle budskab om påsken?
- Det vil altid have relevans i vores liv. Der er problemstillinger og menneskelige vilkår, som har været her til alle tider, selv om vores hverdag forandres. Det er de eksistensvilkår, kirken, uden at være gammeldags, har.
- Jeg tror, det er vigtigt, at vi snakker om livsvilkårene. Det er vi bedre til i dag end tidligere. Vores levetid er blevet længere, men den er ikke uendelig. Det mest livsbekræftende er, når man møder mennesker, der finder ud af at leve på trods. F.eks. folk, som mangler mulighed for det ene eller andet og alligevel finder livsglæde. Det er der, håbet dukker op midt i langfredagselementet. Det er, når vi står i krise, håbet kommer frem. Man kan have mange forskellige kriser. Det kan være en eksistenskrise, hvor man mangler den dybere mening, eller når vi møder modstand i livet. Det giver i sig selv en krise, og hvem oplever ikke det, spørger Marie Kirketerp.
Drømte ikke om at blive præst
- Min far er præst, men jeg tænkte egentlig ikke som barn på at gå den vej. Det kom først i ungdomsårene, hvor jeg overvejede filosofi eller teologi. Jeg tog på højskole og rejste rundt i verden. På et tidspunkt kom jeg i snak med en meget rettroende jøde. Da kunne jeg mærke, at det frustrerede mig, at jeg ikke kunne argumentere ordentlig imod ham. Jeg oplevede, at jeg havde det helt anderledes i min tro, end i det han fremlagde, men jeg var ikke i stand til at sige hvorfor. Det måtte jeg finde ud af, og derfor begyndte jeg at læse teologi.
- Da jeg havde taget min bachelor efter fire år, var jeg klar over, at jeg måtte have mere praktisk ballast og livserfaring med mig, når jeg skulle være præst. Jeg tog et halvt år, hvor jeg lavede frivilligt arbejde som besøgsven, natkirke og ved gadepræsten. Så gjorde jeg mit præstestudium færdigt, men jeg var stadig i tvivl om, om jeg var klar til som 28-årig at møde folk i alle livssituationer.
Livserfaring
I kirken mødes man til de lykkeligste og de sørgeligste ting i livet. Kirke er et mødested i folks vigtigste øjeblikke.
- Det er jeg helt klar over, og jeg er helt bevidst om, hvor vigtigt det er at lytte. At lægge øre til er vigtigere, end vi måske er bevidste om i vores hverdag. Gode råd og vejledninger kommer jo gerne i den gode samtale. Det handler også om ydmyghed, og så får man jo givet en masse livserfaring gennem andre i alle møderne. Det er jo privilegeret at være i den situation, at folk har tillid til at åbne sig over for mig.
