Kærlighed og kram

Det handler rigtigt meget om respekt. Respekt for værdier, flid, umage og arbejdsomhed. Og det handler en del om kærlighed. Kærlighed til nobelt håndværk og autentiske materialer.

Sådan sammenfatter Ole Bach, 50 år, grundlaget for, at han som midaldrende skolelærer nu også er blevet retro-forretningsindehaver og har været det siden august sidste år.

Det med retro-butik skal tages meget alvorligt. Ole Bach vil ikke bilde nogen ind, at han gør i antikviteter, han er heller ikke til det meget rå og hærgede industrielle look, andre med hang til genbrug og upcycling synes om.

Han er til ting fra 50’erne, 60’erne og 70’erne, hvor keramiklamper og gulvvaser var store, voluminøse og noget påtrængende. Han er til teaktræ og mahogny, han er til små gamle sort-hvid fjernsyn, hvor kabinettet i sig selv er en dekoration.

Han er til det gode gedigne håndværk og de solide materialer fra den gang, da opsvinget for alvor holdt sit indtog og bed sig så fast, at det kort efter de tre årtier blev almindeligt at smide ud og købe nyt som en lyststyret impuls helt løsrevet fra behov og nødvendighed. Fordi det var muligt. Og fordi ingen endnu var begyndt at kere sig om, hvorvidt planeten kunne holde til det forbrug over tid.

To måneder i Aalborgs vestby blev det først til, men den butik blev hurtigt for lille. Nu er adressen Danmarksgade i Aalborgs midtby, og kunderne strømmer ned ad de få trappetrin til den lille butik, der en gang i fortiden formentligt også var en lille butik, der solgte fornødenheder til områdets beboere.

Ole Bach betegner sig selv som "picker", en der plukker de gode ting. Han er nødt til at være kræsen, fordi han har så få kvadratmeter butik, men han er også nødt til at være tro mod sig selv og gå efter det gode håndværk i de gode materialer, der giver ham en glæde ved både at se på og røre ved tingene.

- Jeg underviser børn og unge i geografi og historie. Det forpligter mig til selv at tage historien alvorlig og leve efter, at tings levetid kan være meget længere end vores, hvis det er lavet ordentligt, at historie også er om vores egen tid og holdning til den, smiler Ole Bach.

Han finder de fleste af sine ting på loppemarkeder eller i dødsboer. Han får også en del fra private, når de har ryddet op og sorteret. Han får øje på en del også i containere på genbrugspladserne, som han desværre ikke må tage, fordi det i Aalborg er ulovligt at klunse på genbrugspladserne.

De rigtigt gode kup, man kan høre om i de mange tv-programmer om genbrug, er virkelighed, forsikrer Ole Bach. Et af hans egne var et lille møbel af en kendt snedker, der blev trukket ud af forfaldet og efter flere led endte med at indbringe 12.000 kroner.

- En del af de møbler, jeg har til salg, har jeg gjort rigtigt meget ved, så de fremtræder i den absolut bedste version af sig selv. Jeg vil, at det, jeg sælger, skal have noget lækkert over sig, selv om det er brugt og gammelt, forklarer forretningsmanden.

Som sådan har Ole Bach altid set sig selv. Derfor tog han i sine unge dage en handelsuddannelse. Siden blev han skolelærer. Men mest er han præget af sin opvækst som nabo til Trolles auktioner i Borgergade, hvor han fulgte med i alt, der kom til og blev solgt der. Ligesom han med sine forældre var til alle de loppemarkeder, der blev holdt i bydelen.

Hans første skridt i retning af at holde liv i det gamle, begyndte den gang som barn og ganske ung med lamper, figurer og keramik.

Ole Bachs kunder er en blandet skare af både mænd og kvinder, gamle og unge. På nettet, via Facebook-siden, er 87 pct. af kunderne kvinder mellem 18 og 54 år. I den fysiske butik er de fleste kunder mænd mellem 30 og 50 år men også der er kvinderne stærkt med. Det hører med til billedet, at rigtigt mange kunder kommer fra Århus og København, hvor prisniveauet på det brugte gamle er langt højere end i Aalborg og Nordjylland.

I den hastigt voksende branche betragter aktørerne ofte hinanden som konkurrenter. Ole Bach er mere til, at de er kolleger, fordi de kan hjælpe og have gavn af hinanden, og fordi de hver især har en niche, som de fleste andre så respekterer og holder sig lidt væk fra.

- Men det er da en svær branche at være selvstændig i. Og jeg kan ikke leve af så lille en butik som min. Man er nødt til at være centralt i byerne, hvor kunderne er, men så er huslejerne derefter. Og så er der benhård konkurrence fra de velgørende organisationer, der kan indrette sig med frivilligt ulønnet personale, som får deres varer foræret og som er underlagt nogle særregler for skat og moms. Jeg under, at der skaffes penge til velgørenhed, men det er lidt en skævvridning, når det antager størrelse som nogle af disse butikker i dag, der er på størrelse med et velassorteret varehus, påpeger manden med den meget lille forretning.

Den beherskede indtjening gør, at der heller ikke er penge til at leje et lager. Det er så i privaten, der deles med en kæreste, der strækker sig langt men ind i mellem synes, det er lidt for meget med alle de gamle ting, der står og venter på en lille ledig plads i Danmarksgade.

- Jeg ved jo godt, jeg allerede er vokset ud af den lille butik her, og jeg er da også på kig efter noget større. Men jeg vil ikke på grund af en højere husleje gå på kompromis med de ting, jeg vil sælge. Min platform i brugt-branchen er kundetilfredshed og gode oplevelser i min butik og blandt mine ting. Jeg ville gerne være på fuld tid med butikken, hvis det en gang blev muligt. Men man er sårbar, fordi markedet er ustabilt. Nu må vi se, hvordan alting udvikler sig, smiler Ole Bach.

Lige nu venter han på en gammel købmands-budcykel med logo og reklame for hans butik, som han vil køre rundt på i Aalborg. For at hente og bringe nogle af sine fund, så andre kan få glæde af fortidens omhu og måske sammen med de gamle ting føle den respekt og kærlighed, der holder Ole Bach i gang.