Seneste nyt
Billede beskrivelse

Har tredoblet medlemstallet

BI Bordtennis har i løbet af to år tredoblet antallet af medlemmer over 60 år

06. januar 2020 kl. 08.35

BRØNDERSLEV: Bl Bordtennis har i løbet af to år tredoblet af antallet af medlemmer over 60 år. En række populære introforløb og en aktiv PR-indsats har gjort spillet med den lille bold populært hos en ny målgruppe.

Det oplyser Brønderslev Kommune i en pressemeddelelse.

- Bare fordi bordtennis er verdens hurtigste spil betyder det ikke, at den ældre del af befolkningen er udelukket. Tværtimod er nye seniormedlemmer væltet ind i BI Bordtennis i Brønderslev de seneste to år, skriver de.

Et af de nye medlemmer er Per Henrik Pedersen på 64 år, som har været i gang i tre måneder.

- Jeg synes, at det er skide skægt, man bliver bedre og bedre. Selvom man er 64, så kan man stadig nå et godt niveau. Der er ingen tvivl om, at det betyder rigtig meget for mig. Især mentalt, at man har noget at gå op i igen, oplyser Per Henrik Pedersen.

I 2018 havde BI Bordtennis cirka 10 spillere over 60 år og her i slutningen af 2019 er det tal steget til 35 spillere. Bl Bordtennis har blandt andet kørt to introforløb og en ”Tag en ven med-kampagne”, sammen med Bevæg dig for livet - Senior, der er et samarbejde mellem DIF, DGI, Dansk Arbejder Idrætsforbund og Brønderslev Kommune. Årsagen til populariteten blandt seniorerne mener formanden bl.a. kan tilskrives muligheden for at tilpasse idrætten.

- Du behøver ikke være atletisk eller kunne løbe fem kilometer for at spille med. Du kan selv vælge om du vil bevæge dig meget eller lidt - og aftale det med modstanderen, påpeger Frank Dolberg, som er formand i foreningen.

Seniorerne træner om mandagen og torsdagen, og nogle er blevet så ivrige, at de har fået egen nøgle, så de også kan spille ud over det. Selvom sporten altså kan tilpasses, så ser formanden også et mønster i, hvad der sker med de nye spillere.

- Det går en dreng op i en igen. De går vildt meget op i det. Man tænker måske, kan ham her bevæge sig? Men når først de kommer i gang, er det helt fantastisk.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste