Gymnasium har måske knækket koden: Sådan bekæmper de faldende elevtal

Mens andre mindre gymnasier rundt om i landet har faldende elevtal, er man på Dronninglund Gymnasium i den heldige situation, at der her er fremgang. Sidste skoleår havde skolen tre 1.G klasser, men til august starter der fire.

- Vi er rigtigt glade, og det har vi været siden midt i marts måned, da vi så tilmeldingerne. De er bedre, end vi havde forventet, og de er ganske anderledes i forhold til gymnasier, der ligner os, fortæller rektor Lars Jørgensen.

- Vi går faktisk frem og får en klasse mere i forhold til i år. Vi har taget afsked med fire klasser studenter, og der kommer fire nye klasser. Dertil kommer, at det er fire klasser, der er tæt på at være helt fyldte. Det betyder meget for vores økonomi, siger rektoren.

Elevfordelingsplan virker ikke

Som en hjælp til de mindre gymnasier har regeringen vedtaget en elevfordelingsmodel, der flytter elever fra gymnasierne i de store byer til de mindre i oplandet. Den skulle i princippet også hjælpe i Dronninglund.

- Den virker ikke. Vi har fået overført tre fra et gymnasium i Aalborg. Hvis det går godt, er der måske én, der starter hos os til august. Nu har vi heldigvis heller ikke behov for det i år, men de steder, der reelt har et behov, har ikke fået flere elever, så den nye elevfordelingsmodel dur ganske enkelt ikke, fastslår Lars Jørgensen.

Fremgang skyldes flere ting

Rektor Lars Jørgensen kan ikke pege på en enkelt ting, der er skyld i elevfremgangen. Det skyldes efter hans mening en række forhold.

- På landsplan kan man se, at HHX er ekstra meget søgt i disse år. Der er et eller andet, der trækker særligt der, og det gør sig naturligvis også gældende hos os. Desuden er vi nu kommet på den anden side af corona, og det betyder, vi igen har haft mange elever fra folkeskolerne til brobygning, vi har haft mange gæster, og vi har desuden en række forskellige undervisningstilbud til skolerne, så der har været mange inde i huset. Vi måler altid, når de har været her, hvad de synes om opholdet. Her får vi altid tilbagemeldinger om, at gymnasiets elever er søde til at tage imod dem, siger Lars Jørgensen.

- Skoleeleverne kan måske godt på forhånd have den følelse, at de er små, når de skal ind til de store elever på gymnasiet, og at de vil de blive kanøflet, men det sker ikke. De melder samstemmende tilbage, at eleverne og lærerne er søde. Vi lægger også stor vægt på at møde gæsterne i øjenhøjde, og det, er jeg sikker på, betyder noget. Vi havde et fald i elevtallet, da coronaen forhindrede, at de kunne komme ind på skolen. Det er vigtigt at kunne komme ind og mærke stemningen. Det er min vurdering, at det er hovedårsagen til vores fremgang, siger han.

Trivslen i top

- Vi har hele tiden fokus på trivsel, og den ligger her på stedet helt i top. Det har den gjort i mange år. Det kan også være en væsentlig faktor, når man vælger gymnasium. Når man trives godt, er der hul igennem til at lære noget. En sidste ting, jeg vil nævne i forbindelse med vores elevfremgang, er vores Slotskollegium. Her er der tilmeldt 16 og dermed fuldt hus. Der kommer en elev fra Grønland og elever fra mange forskellige steder i landet. Det er elever, som ikke ville kunne gå her, hvis vi ikke havde kollegiet, så det betyder noget. Endelig er det jo også vigtigt, at den kollektive trafik fungerer, så eleverne kan komme til og fra gymnasiet. Man hører jo så meget om nedlæggelse af busruter, men der sker heldigvis ikke forringelser hos os i det kommende år. Det er vi glade for, siger Lars Jørgensen.

Mistrivsel blandt unge

Man kan i disse år dårligt tale om unge uden også at komme ind på mistrivsel. Det mærker man naturligvis også på gymnasiet.

- Mange politikere har unges mistrivsel øverst på dagsordenen. Det fylder naturligvis også her på stedet, for det er væsentligt. Der er nok flere faktorer, men som undervisningsminister Mattias Tesfaye påpeger, så er en del af problemet brugen af mobiltelefoner. Vi har i flere år her på stedet haft en ret håndfast mobilpolitik, og det er et indsatsområde, vi vil gøre noget ekstra ved næste år. Vi sætter fokus på, hvor det er en fordel for læringen, og hvor det ikke er det. Det er der, hvor det ikke er, vi skal begrænse brugen. Vi skal bl.a. lære eleverne, at der er andet, man kan lave i et frikvarter, påpeger Lars Jørgensen.

Et andet spørgsmål, der kan få bølgerne til at gå højt, er alkohol.

- Nogle ønsker, at det skal forbydes. Det er ikke vores holdning. Vi vil gerne lære eleverne en fornuftig omgang med alkohol. Forbyder vi det, skubber vi det bare et andet sted hen, hvor vi ikke har kontrol over det. Ved de senere års gymnasiefester har der været meget langt imellem, at der skal ringes til en forælder, fordi der er en, der er kommet til at drikke for meget.

Begrænse adgang gymnasiet

Dronninglund Gymnasium tiltrækker flere elever, men regeringens plan er at få færre til at søge ind.

- I øjeblikket mangler vi håndværkere, og så vil man presse de unge fra gymnasiet og ind på en håndværkeruddannelse. Det har man forsøgt de senere år, men undervisningsministeren har på det seneste indset, at det kan være udmærket at tage en studentereksamen først. Der kommer jo et helt anderledes reflekteret valg efterfølgende. I dag har 16-17% af de nye håndværkere en gymnasial baggrund. Ser man rent logisk på det, så sker der så meget på alle områder med ny teknologi og værktøj, og vi lever i en globaliseret verden, så for mig at se er en studentereksamen et godt fundament for en hvilken som helst uddannelse, slutter rektor Lars Jørgensen.