Funny fredag for kvinder
Det er kvindernes aften, når Hou GI den 9. februar kalder til samling i borgerhuset. Her fristes med såkaldt Funny Fredag i en kombination af motion og god mad.
Der lægges ud med halvanden times fysisk aktivitet i form af opvarmning, cirkeltræning og zumba. Siden fortsætter aftenen med servering af en tre retters menu samt masser af hygge.
Kvinder i alle aldre er velkomne, men der er maksimalt plads til 32 deltagere. Tilmelding skal foretages inden den 26. januar.