Fra 75 procent fravær til 100 procent succes
Svinebrugere fra Vendsyssel får mulighed for at høre om en succes inden for erhvervslivet, når LandboNords SvineRådgivning torsdag har årsmøde. Det er direktør i Coolshop, Jacob Risgaard, der kommer på besøg. Han vil fortælle om "Fra 75 procent fravær til 100 procent succes".
Også en anden kapacitet kommer på besøg, nemlig sektordirektør i SEGES Svineproduktion, Christian Fink Hansen. Han fortæller om udfordringer, resultater og nye faglige mål.
Temaet for dagen er "Trynen i sporet". Årets Bedste Arbejdsplads 2017 afsløres også.
Årsmødet holdes på Idrætscenter Vendsyssel i Vrå.