Foredrag og generalforsamling
Hjerteforeningen Brønderslev har fået nyt bestyrelse og havde foredrag med direktøren for Hjerteforeningen
BRØNDERSLEV: Hjerteforeningen Brønderslev har haft foredrag med direktøren for Hjerteforeningen samt generalforsamling i kantinen på Brønderslev Gymnasium.
Det oplyser foreningens formand, Anni Jensen, der på mødet fremlagde bestyrelsens beretning, som omhandlede de mange aktiviteter i kommunen, herunder hjertemotion på sundhedscentrene i både Dronninglund og Brønderslev, Børnebørnenes Madværksted, de mange ugentlige gåture på hjertestierne i kommunen, foredrag, cykelture og førstehjælp.
- Af kommende arrangementer nævntes at Børnebørnenes Madværksted starter igen på Hedegårdsskolen i Brønderslev i slutningen af februar, at vi deltager i Seniormessen i april og landsindsamlingen/landsuddelingen 3. maj. Hjertemotion og gåturene på hjertestierne fortsætter selvfølgelig uændret, oplyser Anni Jensen.
Derefter fremlagde kasserer, Niels Østergård Christensen, regnskab.
- Da der ikke var kommet nogle forslag, gik vi videre til valg. Mogens Christensen og Anne-Marie Hegelund Kristoffersen blev genvalgt. Desværre fik vi ikke valgt to suppleanter, og der var ikke noget under eventuelt, skriver Anni Jensen.
Bestyrelsen består nu af Mogens Christensen, Anne-Marie Hegelund Kristoffersen, Bent Andersen, Anni Jensen, Kirsten M Jensen, Jane M Andersen og Niels Østergaard Christensen.
Mødet bød også på et oplæg af Anne Kaltoft, der er direktør i Hjerteforeningen, og Anni Jensen beskriver det som et yderst spændende foredrag om hendes store erfaring fra hospitalsverdenen, samt sit daglige virke i Hjerteforeningen.
- Hun fortalte om Hjerteforeningens kerneområder, som er forskning, forebyggelse, patientstøtte og politik, samt om foreningens strategi for de kommende år.
Det var ca. 30 deltagere til mødet.