Fokus på badehoteller
Østvendsyssel Højskolekreds indbyder til en sæson med en række spændende og forskelligartede foredrag
Torsdag vil museumsinspektør Jens Thidemann holde foredrag om badehoteller
I slutningen af 1800-tallet skyllede en bølge af wellness ind over Danmark, hvor man begyndte at dyrke naturens sundhedsidealer. Samtidig fik en større del af befolkningen mulighed for at rejse. Dette førte til, at en række badehoteller skød op langs de danske kyster. På Vendsyssels østkyst blev der etableret fem badehoteller ud fra samme baggrund, men alligevel med vidt forskellige historier.
Arrangementet med Jens Thidemann er klokken 9.30.