Find bukkens kastestang

Det er altid dejligt at bruge sine sanser og sin opmærksomhed i naturen, for lige pludselig gør vi måske et godt og overraskende fund.

Turen i naturen er blevet beriget med en ekstra god oplevelse - vi har fundet noget spændende og måske endda noget sjældent!

Det kan være at fundet er en stor ravklump, eller bare en lille stump, der ligger og lyser i tangen på stranden. Måske er det et vættelys eller et fint forstenet søpindsvin. Det kan være stedet i klitplantagen, hvor skovbunden pludselig er gul af lækre kantareller, eller en flinteflække eller måske endda en stenøkse.

Eller måske er det fundet af råbukkens kastestang en efterårs eller vinterdag, der sætter ekstra krydderi på turen. Alle fundene bringer vi hjem med glæde. Nogle nyder vi på middagsbordet, andre lægges til skue i hjemmet, som et fint minde om en dejlig dag i naturen, men fælles for dem alle er, at vi glæder os særligt over dem fordi - og det er ganske afgørende - vi har selv fundet dem!

Opsatsen ender som en kastestang

En kastestang er et andet ord for råbukkens opsats, som bukken taber om efteråret (Gælder det dådyr eller krondyr, kaldes det ikke opsats, men gevir).

Opsatsen begynder at løsne sig. Og på et tidspunkt støder bukken mod en gren, og en eller begge stænger falder ned i skovbunden, lige til at finde og bringe med hjem. I den tidlige vinter begynder bukkens nye opsats at vokse frem. Hos ungdyr er det måske bare to små spidser. En sådan buk kalder jægerne for en spidsbuk. Eller hvis bukken er i god foderstand stænger med to eller tre spidser hver. Sådanne bukke kalder jægerne henholdsvis gaffelbuk og seksender. Sidstnævnte er et skattet trofæ, som jægeren med glæde hænger op på væggen.

Den nye opsats vokser hele vinteren og en del af foråret. Under hele væksten er stængerne omgivet af et hudlag, kaldet bast. Basten er gennemstrømmet af blodårer, der fører de stoffer frem, den nye opsats bygges op af. Sidst på foråret dør basten, og nu begynder bukken et feje. Han finder en busk eller et mindre træ, som han går løs på med sin nye opsats, og på kort tid er opsatsen fejet ren for bast.

Mens han fejer, afsætter han duftmærker fra nogle små kirtler i panden, og samtidig skraber han i jorden med forbenene, så han også afsætter duftmærker fra kirtler mellem klovene. Disse duftmærker er en klar besked til andre bukke om at holde sig væk fra hans private territorium.

Midt på sommeren kommer han i parringshumør. Han arbejder hårdt næsten hele døgnet på at holde andre bukke ude af territoriet, og samtidig håber han at en parringsvillig rå, som hunnerne kaldes, kommer forbi.

En rå kommer forbi Når en rå spadserer ind på bukkens territorium begynder parringsspillet. Opdager hun bukken, sætter hun i løb. Hun sørger dog for ikke at løbe hurtigere, end bukken kan følge med. Bukken følger råen i timevis, og hele tiden i god afstand. Undervejs lader både buk og rå sig høre med en meget særpræget lyd, næsten som en gøen. Spids øre når du går i skoven i august, så kan være heldig at høre parret. På et tidspunkt stopper råen op, som et signal til bukken om, at nu skal det endelig være, og parringen finder sted. Det må siges at være en kort fornøjelse, en parring varer ikke mange sekunder.

Den nu drægtige rå udvikler hurtigt et lille foster, men så stopper fosteret pludselig med at vokse. Fosteret udvikler sig ikke de næste 4-5 måneder. Først i januar begynder fosteret at vokse igen. En god ide, da det betyder, at det lille lam først fødes i maj eller juni, hvor der er rigeligt med føde til råen, som jo skal være i god foderstand for at kunne give mælk til lammet. Denne pause i fosterets udvikling kalder zoologer for forlænget drægtighed, og det finder man hos flere forskellige pattedyr.

Råen føder

Når fødslen nærmer sig, går råen i skjul, og en skønne dag føder hun et, to eller måske endda tre brunpelsede og hvidprikkede lam. Lammene er ikke særligt sikre på benene, så de vælger at satse på deres camouflage. De lægger sig i den høje vegetation og ligger musestille, især når de føler at noget nærmer sig. Der kan gå timer mellem, at råen besøger lammene for at give dem die. Samtidig er råen særdeles aktiv på anden vis. Ingen andre rådyr eller andet vildt får lov at nærme sig lammene, og kommer ræven forbi, bliver hun meget aggressiv. Efter nogle uger begynder lammene at følge moderen. De begynder at nippe lidt grønt i sig, men fortsætter med at die moderen en seks syv måneder endnu. Først når de er ca. et år gamle, bevæger de sig bort fra moderen og begynder deres voksenliv.

Det danske landskab passer rådyrene fint, og vi kan glæde os over en meget stor bestand. Jægerne nedlægger over 100.000 rådyr om året, uden det skader bestanden, så vi har alle store muligheder for at møde og glæde os over synet af de elegante rådyr.

Her færdes rådyr

Vil du øge dine chancer for at møde rådyr, og måske finde en kastestang, er der en række ting, du skal lægge mærke til, når du færdes i landskabet. Finder du et eller flere af disse spor, skal du være særlig opmærksom, for her er der rådyr.

Spor efter dyrenes klove er nemme at se. Dyrets forreste klove sætter tydelige mærker i blød jord. Er jorden meget blød eller mudret, kan du også se mærker efter dyrets to bagerste klove. Når rådyrene færdes mellem det åbne land, hvor det ofte søger føde, og de tætte krat hvor de skjuler sig, følger de ofte den samme rute. Ruten kan ses i vegetationen som en mere eller mindre tydelig sti, der kaldes en veksel. Prøv at følge vekslen, og du vil ofte finde flere spor. Når rådyret skal hvile og tygge drøv, skraber det en oval fordybning i skovbunden, kaldet et rådyrsæde. Her lægger rådyret sig. Er du i tvivl så se nøje efter. I et rådyrsæde kan du tit finde hår af rådyr.

Når råbukken fejer sin opsats efterlader den buske og træer, hvor barken er skrællet af og hænger i trævler. Fejninger kan findes hele året, men er tydeligst lige efter fejningen om foråret. Rådyrets ekskrementer findes ofte i små hobe.

Om vinteren er de sorte, næsten kugleformede, lidt over en cm. lange, og lidt spidse i den ene ende. Om sommeren ses ekskrementerne mere i klumper med en furet overflade. Bogen "Dyrespor fra pattedyr og fugle" fra Gads Forlag er rigtig god at have med på turen.

Når du her i november og december finder et eller flere af disse spor, er der gode chancer for, at det bliver dig, der kan hjembringe en fin kastestang, måske fra en stor og smuk seksender.