En vigtig hjælp

Et lærerigt foredrag kan også være underholdende. Forleden var Lisbeth Hansen i Sognegården i Brønderslev for at fortælle om sine ulandsprojekter i Ghana.

Ghana, et land på Elfenbenskysten med et areal fem gange så stort som Danmark rigt på mineraler og råstoffer. Disse goder får kineserne lov til at udvinde, til egen fordel, og de kommer således ikke rigtig landets 30.000.000 indbyggere til gode.

Som helhed er landet et rigt land, men der er virkelig stor afstand mellem en meget lille økonomisk elite og resten af befolkningen, hvor størsteparten lever i fattigdom og har brug for hjælp til at klare dagen og vejen.

En ting som rent vand, er svært at skaffe i Ghana. Det meste af deres drikke- og brugsvand kommer fra forurenede søer og vandhuller fyldt med larver, orme og andre "skønne" sager.

Den slags vandmiljøer tiltrækker også malariamyggen som hele tiden sværmer over vandhullerne så det kan være ekstra farligt at hente det vand som familien er afhængig af.

Der er så stort pres på vandhullerne, at de flere gange dagligt bliver tømt for deres grumsede indhold således kan der tit være ventetid i flere timer inden vandhullet er fyldt på ny, og man kan få fyldt sine krukker.

At skaffe vand er hårdt slid, og skaffe sig rent drikkevand er næsten umuligt med mindre man vil/har råd til at betale for flaskevand.

Heldigvis er der en ildsjæl som Lisbeth Hansen, der har set problemet og besluttet at gøre noget ved det.

Lisbeth Hansen er en frisk kvinde på 57 år med et tilpas overskud til at hjælpe andre, er uddannet bager og hjælper til daglig sin mand Uffe med at drive teatercafeen i Hjørring.

I sine yngre dage tog Lisbeth ud med Mellemfolkeligt samvirke og tilbragt også tid i kibbutz i Israel, så da datteren var flyttet hjemmefra blev der igen tid til at gøre en indsats for det" hendes hjerte banker for".

Lisbeth Hansen kom i kontakt med Liane Løth, kendt fra Lianes Bazar og hendes u-landsarbejde, var i en periode også med i bestyrelsen her men mødte så en person som opførte brønde i Ghana.

Det blev starten til et samarbejde, og Lisbeth Hansen har nu overtaget projektet helt. Det udgår fra en tidligere flygtningelejr Liberia Camp. En FN-flygtningelejr med oprindeligt 40.000 flygtninge, FN har nu sagt at der er fred og roligt i Liberia så de har ophævet støtten til lejrens indbyggere. Ghana er af samme opfattelse så der er heller ikke nogen hjælp fra deres regering.

Der er stadigvæk 20.000 flygtninge, som ikke har økonomisk mulighed for at flytte hjem og starte på ny, desuden frygter de forfølgelse og drab i hjemlandet, så lejren er reelt blevet til en stor slumby hvor man forsøger at klare at forsørge sin familie på bedste vis.

Ghana er et overvejende kristent land med to tredjedele kristne og resten muslimer samt en lille procentdel der stadigvæk dyrker de gamle stammereligioner.

Det er ikke problematisk for en kvinde som Lisbeth Hansen at arbejde i disse miljøer. Der stor respekt om både hendes person og det arbejde hun udfører.

Hovedparten af de nødvendige penge kommer ind ved foredragsvirksomhed hvor Lisbeth Hansen ud fra en kolossal viden og personligt engagement holder et langt lysbilledforedrag for interesserede foreninger og andre organisationer.

For at hjælpe de udstødte kvinder har Lisbeth Hansen oprettet organisationen Seniorer Uden Grænser, og med resurser herfra er det lykkedes hende at få en dialog i gang, fået nedbrudt mange af de skadelige myter således at flere af kvinderne har kunnet vende tilbage til deres landsby og genoptage et normalt liv med deres familie og venner.