De hjemløse fryser - men finder også varmen

Ved den seneste hjemløsetælling er der registreret en stigning i antallet af hjemløse på 32,75 procent i årene 2009-2017 i hele Danmark. I Aalborg følger denne stigning trop og Jonas Jakobsen, leder af Kirkens Korshærs indsatser i Aalborg og Brønderslev mærker også, at der er sket en markant eskalering i antallet af brugere af Kirkens Korshærs tilbud i Aalborg.

- Vi har oplevet en stigning, der er helt vild. På natvarmestuen har vi set en stigning på ca. 60-70 procent på to år, så i øjeblikket kommer der i snit 40 hver nat og vi har kun 22 sengepladser, så der er knald på. På dagvarmestuen har vi haft en stigning på 25-30 procent på to år, så der kommer også lige i øjeblikket omkring 60-65 personer dagligt. Nogle dage har vi helt op til 100 personer inde i dagtimerne. Det er primært de weekender, hvor de andre væresteder har lukket, siger han.

Jonas Jakobsen fortæller at der er tale om en stigning i alle brugergrupper, hvad enten det er mænd, kvinder, grønlændere, misbrugere, østeuropæere eller etniske danskere.

- Alle grupperne er steget de senere år, og det giver sådan et samlet billede af, at der bare er langt flere, der søger vores tilbud, siger han.

Jonas Jakobsen ser ikke positivt på denne udvikling og understreger, at disse tal ikke bliver anset som en succesfuld form for vækst ved Kirkens Korshær.

- De fleste virksomheder vil nok tænke, at det er noget af en succesrate at have sådan en vækst, men sådan ser vi det ikke. Vi har svært ved at følge med, understreger han.

Årsagen til stigningen bunder i nogle komplekse problematikker, ifølge Jonas Jakobsen, og han kan ikke pege på et entydigt svar.

- Hvis jeg havde det, ville jeg garanteret også have en løsning, men der er flere og flere mennesker, som ikke formår at leve op til det, der forventes af medborgere i Danmark og på den måde bliver overladt til at leve et liv på kanten af samfundet.

Hjerterummet

Hos den sociale café, Hjerterummet har de også oplevet en stor tilgang af nye mennesker i vinterperioden de seneste år.

- Sidste år fik vi 30 nye mennesker fra november til januar, der enten har været gennemrejsende hjemløse, eller hjemløse der først har henvendt sig, når det er blevet koldt nok, fortæller Lene Østergaard Pagels, leder af Hjerterummet, som ikke er en varmestue i traditionel forstand.

Den fungerer mere som "en forlænget dagligstue", som Lene Pagels beskriver det.

Hjerterummets åbningstider er fra eftermiddag til aften og udgør et tomrum, da der er lukket ved de øvrige tilbud i dette tidsrum.

Lokalerne på Østerbro er indrettet med et råt udtryk, men med en varme og hygge, der kan være svær at finde på gaden.

Lene Pagels og de omkring 35 frivillige går meget op i at få gæsterne til at føle sig inddraget i stedets aktiviteter:

- Vi har søgt penge til at kunne lave mere inddragelse. I stedet for, at vi laver ting for dem, der kommer her, så vil vi have dem til at være med til at arrangere ting, for eksempel en udflugt eller en påskefrokost, siger hun.

- Jeg tror medinddragelse er vigtigt, fordi det der med, at du har noget, som vi har brug for er vigtigt for os alle sammen, og det prøver vi på at blive bedre til, siger hun.

Ligeledes giver det en følelse af normalitet at følge traditioner, som for eksempel juleklip. Det får gæsternes tanker væk fra den barske virkelighed de lever i til daglig, men det kan være svært, som medarbejder, at overlade de hjemløse til de hårde vilkår, siger hun.

- Til dem vi ved, der sover på gaden, kan det godt være hårdt at vide, at når vi lukker kl. 21, så er det bare at sige "held og lykke indtil kl. 7.30 når Frelsens Hær åbner...", siger Lene Pagels.

Mangel på sengepladser

På trods af, at de forskellige tilbud er pressede, er det dog sjældent, at dem der henvender sig hos Kirkens Korshærs natvarmestue er nødsagede til at overnatte ude i kulden. De gør en stor indsats for at kunne tilbyde alle, der kommer, et varmt sted at opholde sig om natten.

- Vi har den tilgang, at vi ikke overlader nogen til gaden, hvis vi for alt i verden kan undgå det. Der er nogle helt særlige tilfælde, hvor der er personer, som vi ikke kan rumme, fordi de er så aggressive, at vi ikke kan håndtere det, men det er et fåtal, siger Jonas Jakobsen.

Lene Pagels oplever, at nogle hjemløse beretter om, at der kan være perioder, hvor det er svært at finde en varm seng.

- Der er mange gode tilbud i Aalborg, men der er tidspunkter hvor gæsterne herfra (Hjerterummet, red.) fortæller om, at der ikke er nok sengepladser, så der er behov for flere overnatningsmuligheder, siger Lene Pagels.

Men for at kunne benytte sig af de gode intentioner, er de hjemløse også nødt til, at kunne rumme at være sammen med en masse andre mennesker, og det kan være svært, hvis man har en sindslidelse. Det kan for eksempel være et stort problem for nogle hjemløse, at man skal registreres for at få tildelt en fast sengeplads på et herberg eller forsorgshjem.

- Der er nogle der har paranoia i forhold til det her med at blive registreret i systemet, så der kunne man godt have en eller anden form for hus, hvor man kunne komme anonymt, hvor man kan rumme dem der har psykiske barrierer i forhold til at benytte de tilbud der allerede er, siger Lene Pagels.

Mangler billige boliger til udsatte borgere

Hos Bo- og Gadeteamet arbejder medarbejderne med at bygge bro imellem de udsatte og de tilbud der findes i Aalborg. Men det arbejde kan godt kompliceres af, at der ikke er nok billige boliger i Aalborg.

Her ser de særligt en gruppe af unge hjemløse, der ikke er i misbrug, som risikerer at blive yderligere marginaliseret.

- Det er ikke altid optimalt at sende de unge på herberg eller forsorgshjem, fordi der er mange borgere med massivt misbrug. Så når vi har de der unge, der ikke oplagt er i misbrug, men som bare står i en rigtig svær situation, så kunne det måske være fint med et ungeherberg. Det er i hvert fald noget, der er forsøgt i andre byer, og det virker som en god løsning. Så det kunne jeg godt ønske mig, siger Johan Ydesen, der er gademedarbejder ved Bo- og Gadeteamet.

- Vi frygter, at vi kan komme til at påføre dem endnu flere sociale problemer, ved at sende dem de steder hen, og det skal vi jo undgå, siger han.

Mette Christensen, der er sygeplejerske ved Bo- og Gadeteamet fortæller om fordelen ved såkaldte træningsboliger.

Aalborg kommune har et princip der hedder ’Housing First’, hvor man afhjælper hjemløsheden først, og når borgeren er placeret i bolig, så sætter man støtten ind og prøver at arbejde med de andre sociale problematikker:

- Det er en mulighed for, at prøve hvad den enkelte borger magter i det halve år, før man får sat dem i en almindelig opgang. Hvis de ikke magter at være der, så er det nogle gange at gøre dem en lidt dårlig tjeneste at få dem placeret et sted, hvor de ikke magter at bo, og hvor de hurtigt står med en udsættelse, mener hun.

God støtte til udsatte i julen

Selvom der er plads til forbedring, er der bred enighed blandt værestedernes medarbejdere om, at Aalborg er en god by at være hjemløs i. Aalborg har en forkærlighed for de udsatte mennesker, og i december, er der forskellige steder, hvor der gøres en ekstra indsats. Dette har blandt andet været i form af forskellige indsamlinger af tøj og mad, både arrangeret af private og forskellige organisationer.

Aalborg Kommune inviterer også til juleaften i Vejgaard Hallen med julemiddag og efterfølgende arrangement ved Frelsens Hær med julehygge og gaver i deres lokaler i Skipper Clementsgade 9. Hjerterummet inviterer også til juleaften med alt hvad der hører en traditionel juleaften til.

- Julen er på ingen måde en dans på roser, når man lever på gaden. Det er ikke fordi al smerten over at være alene i julen forsvinder ved det, men mange ser frem til de traditioner der er rundt på værestederne, fortæller Mette Christensen.