Datastue med workshop
Tirsdag 16. januar byder Jerslev Datastue på en temaaften med en workshop i simpel lagring og redigering af billeder ved hjælp af Windows billedredigeringsprogram.
På workshoppen vil der være en kort gennemgang af justeringsmulighederne for eksponering, kontrast og beskæring. Efterfølgende vil der være mulighed for selv at prøve kræfter med det lærte.
Datastuen opfordrer derfor folk til selv at medbringe en bærbar computer. Der bliver også mulighed for hjælp med generelle computerproblemer på workshoppen, som finder sted på Borgen i Jerslev.