Seneste nyt
Billede beskrivelse

Bordtennis- topbrag

18. januar 2018 kl. 08.32

Lørdag spiller BI’s tophold i 1. division topbrag mod rækkens nummer to, Roskilde.

BI tabte sæsonens første kamp mod Roskilde, så holdet vil kæmpe for revanche. I denne sæson har både OL-medaljevinder Finn Tugwell og EM-vinder Allan Bentsen spillet på Roskildes hold i 1. division. Vi håber de begge er med i Brønderslev. Under alle omstændigheder bliver det et brag af en kamp med seværdig bordtennis.

- Brønderslev hold er også yderst interessant. Vores nye polske Træner Adam Duch har overrasket ved at vinde så mange kampe, at hun nu er den mest vindende i 1. division. 16-årige Bjarke Krog er efter succes i 2. division kommet ind på holdet med en succes, der har overrasket alle. Seks sejre i hans foreløbig seks kampe. 56-årige Peter Bruhn viser, at man selv i den alder kan forbedre sig med seriøs træning. Bruhn er vel aldrig set bedre og har vundet 5 ud af sine 7 kampe i 1. division, fortæller formand for BI-Bordtennis, Thomas Krog.

- Målsætningen for sæsonen var at blive i rækken. Det er i år en meget stærk 1. division, så at vi nu ligger med i toppen er langt over forventning. En mulig oprykning er næsten skræmmende, men vores spillere har gjort det fremragende. Lørdag spiller vi både for at vinde og for at vise hjemmepublikummet, at Brønderslev igen har et bordtennishold med fremtiden, der er værd at støtte, siger Thomas Krog.

Der er lagt op til en både underholdende og spændende dag på BI-Centeret, hvor vi forventer godt med tilskuere og stemning. Der er gratis adgang. Kan man ikke få nok af bordtennis, er man velkommen til at blive til kampen klokken 15 mod Virum, der er en anden af Danmarks traditionsklubber.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste